Årsberetning 2011

Forord

  1. Tipsungdomsnævnets virksomhed
  2. Bekendtgørelse nr. 810 af den 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til samfundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsorganisa-tioner samt retningslinjer for initiativstøtte
  3. Ny lovgivning
  4. Tipsungdomsnævnets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråd
  5. Klagesager 2011
  6. Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab
  7. Tipsungdomsnævnets regnskab og budget
  8. Sekretariatet

          Bilag:

          Bekendtgørelse nr. 273 af den 17. april 2008

          Bekendtgørelse nr. 711 af den 13. august 2003 om et    Tipsungdomsnævn        

         Bekendtgørelse nr. 959 af den 1. december 2003 om ændring af bekendtgørelse om et tipsungdomsnævn

Bekendtgørelse nr. 810 af den 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til samfundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsorganisa-tioner samt retningslinjer for initiativstøtte

         Lov nr. 696 af den 25. juni 2010 om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål med ikrafttræden den 1. januar 2012

         L 193 – forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste-og hundevæddemål fremsat den 26. marts 2009 af Kulturministeren

         Forretningsorden

         Tipsungdomsnævnets årsregnskab 2011

         Tipsungdomsnævnets budget 2012

         Oversigt over hvilke organisationer Dansk Ungdoms Fællesråd har uddelt støtte til samt med hvilke beløb

  1. Forord

Hermed afgiver Tipsungdomsnævnet sin beretning om nævnets virksomhed i 2011.

Tipsungdomsnævnet blev oprettet for 17 år siden som følge af kritik af Dansk Ungdoms Fællesråds administration af tips- og lottomidlerne. Blandt andet blev det godtgjort, at kunstigt opskruede medlemstal i flere tilfælde havde ført til uberettigede høje tilskud.

Ved en ændring af Tips- og lottoloven i 1995 blev der nedsat et uafhængigt nævn – Tipsungdomsnævnet - der blev tillagt en række selvstændige befø-jelser blandt andet at udstede retningslinjer for midlernes fordeling, at påse at retningslinjerne blev overholdt, at godkende budget og regnskab for midlerne til Dansk Ungdoms Fællesråd, og at behandle klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelser.

Ved en ændring af Tips- og lottoloven i 2003 blev det bestemt, at tipsmidlerne til ungdomsformål skulle fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd efter regler fastsat af Dansk Ungdoms Fællesråd og godkendt af Tipsungdomsnævnet.

Tipsungdomsnævnets sekretariatsvirksomhed er siden 2006 blevet varetaget af Lett Advokatfirma. Sekretariatsfunktionen var med bistand fra Kammeradvokaten sidst i udbud i 2010.

Fordelingen af tipsmidlerne – det vil sige overskuddet i Danske Spil A/S efter fradrag af statsafgift og gevinster mv. - er fastsat i Tips- og lottoloven. Den største andel går til formål under Kulturministeriet. Til formål under Under-visningsministeriet går 12,67 pct. af midlerne, der atter fordeles på støtte til ungdomsformål (63,30 pct.), oplysningsforbund (24,08 pct.) og folkeoplysning (12,62 pct.). Fordelingen er uændret i den nedenfor nævnte udlodningslov.

Ifølge finansloven for 2011 udgjorde overskuddet fra Danske Spil A/S kr. 1.600,8 mio. Heraf går 203,3 mio. kr. til undervisningsformål. Beløbet er på finanslov 2011 opført under Finansministeriet (§ 7, pkt. 7.18.03).

I 2009 udarbejdede Tipsungdomsnævnet efter anmodning fra Undervisnings-ministeriet en beskrivelse af gældende praksis for administrationen af tips- og lottomidlerne, og Tipsungdomsnævnet pegede i den forbindelse på en række uhensigtsmæssigheder i Udlodningsloven.

Folketinget vedtog i 2010 en lovpakke om delvis liberalisering af spillemar-kedet med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2011. Lovens ikrafttræden blev dog udsat på grund af en statsstøttesag ved Europakommissionen om forskel i afgiftssatserne mellem visse fysiske og online spil. Imidlertid af-gjorde Kommissionen, at der ikke var tale om ulovlig statsstøtte, hvorfor lo-ven med nogen forsinkelse trådte i kraft den 1. januar 2012.

Efter den nye Udlodningslov skal Tipsungdomsnævnet herefter bestå af et juridisk uddannet medlem, en statsautoriseret revisor og et ungdomssag-kyndigt medlem, der alle udpeges for en 4-årig periode med mulighed for forlængelse til i alt otte år.

Tipsungdomsnævnets medlemmer, formanden Peter Christensen, Karen Rønde og Kurt Ernst udtrådte alle i 2011 efter den maksimale funktionspe-riode på otte år.

Kulturministeren har nu udpeget følgende tre nye medlemmer, nemlig cand. jur. Hanne Bech Hansen som formand, statsautoriseret revisor Niels Thorning Villadsen og højskoleforstander Kurt Villumsen som nævns-medlemmer, alle for en periode af fire år med mulighed for forlængelse i op til fire år.

Det nye Tipsungdomsnævn ser frem til arbejdet, der gennem de sidste otte års nævnsarbejde er lagt i særdeles gode rammer.

  1. Tipsungdomsnævnets virksomhed

Tipsungdomsnævnet er nedsat i henhold til § 6 C, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 273 af den 17. april 2008 om visse spil, lotterier og væddemål (Tips- og Lottoloven). § 6 C er medtaget som bilag nedenfor.

 

Tipsungdomsnævnets virksomhed er reguleret i henhold til bekendtgørelse nr. 711 af den 13. august 2003, hvilken bekendtgørelse er optrykt som bilag nedenfor.

Endvidere reguleres Tipsungdomsnævnets virksomhed af en forretnings-orden. Forretningsordenen er indeholdt nedenfor som bilag.

I 2011 har der i Tipsungdomsnævnet været afholdt i alt fem møder.

Endvidere har Tipsungdomsnævnet afholdt et fællesmøde med Kultursty-relsen og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Arbejdet med denne årsberetning er færdiggjort ultimo maj 2012.

  1. Bekendtgørelse nr. 810 af den 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til samfundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsor-ganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte

Dansk Ungdoms Fællesråd yder i henhold til denne bekendtgørelse tilskud til ungdomsorganisationer i Danmark. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag ne-denfor. Efter bekendtgørelsen yder Dansk Ungdoms Fællesråd tilskud til ungdomsorganisationer i Danmark, nemlig

  • Samfundsengagerende organisationer baseret på individuelle medlemskaber.
  • Foreningsengagerende organisationer baseret på individuelle medlemskaber.
  • Samfunds og foreningsengagerende organisationer baseret på kollektive medlemskaber.
  • Samfunds- eller foreningsengagerende organisationer, der ikke lever op til medlems- eller lokalforeningsdefinitionen.
  • Nystartede samfunds- eller foreningsengagerende organisationer.

Herudover yder Dansk Ungdoms Fællesråd anlægstilskud til landsorgani-sationer, der har modtaget driftstilskud de seneste fem år umiddelbart forud for tilskudsansøgningen, ligesom Dansk Ungdoms Fællesråd yder tilskud til initiativer og udviklingsarbejde til fremme af aktiviteter og projekter for og med børn og unge i og uden for foreningslivet, benævnt initiativstøtte.

 

  1. Ny lovgivning

Som nævnt i forordet er den nye lov nr. 696 af den 25. juni 2010 om udlod-ning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål trådt i kraft den 1. januar 2012. Loven med lovforslag er optryk som bilag til nærværende be-retning.

Lovbekendtgørelse nr. 273 af den 17. april 2008 Tips- og lottoloven har så-ledes fortsat været gældende i 2011.

  1. Tipsungdomsnævnets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråd

Tipsungdomsnævnet fører tilsyn med, at Dansk Ungdoms Fællesråd følger de i tilskudsbekendtgørelsen fastsatte regler for fordeling af ydelser og til-skud til ungdomsorganisationerne.

Tipsungdomsnævnet fører endvidere tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråd i relation til de tipsmidler, som Dansk Ungdoms Fællesråd selv modtager. Til-synsvirksomheden består primært i en nærmere gennemgang af Dansk Ung-doms Fællesråds budget samt årsregnskab med henblik på en vurdering af, hvorvidt Dansk Ungdoms Fællesråds aktiviteter er inden for Dansk Ungdoms Fællesråds formålsparagraf. Tipsungdomsnævnet kan, hvis det undtagelsesvis skønner det nødvendigt, fastsætte størrelsen af det beløb, som Dansk Ung-doms Fællesråd kan anvende til administration og fordeling af tipsmidlerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for sine medlemsorganisationer.

Dansk Ungdoms Fællesråd har i 2011 foretaget fem eksterne revisionskon-troller vedrørende udvalgte organisationers ansøgningsgrundlag. Tipsung-domsnævnet har gennemgået disse revisionskontroller og behandlet rap-porterne i tilknytning hertil på sine møder. Fire af revisionsrapporterne var tilfredsstillende og gav ikke Nævnet anledning til bemærkninger. Den sidste rapport gave Dansk Ungdoms Fællesråd anledning til særlig opfølgning, hvilket Nævnet tilsluttede sig.

Tipsungdomsnævnets kontrol af Dansk Ungdoms Fællesråd har ikke i 2011 givet anledning til kritik. Dette gælder såvel sagsbehandlingen, budgettet for 2012 samt Dansk Ungdoms Fællesråds overholdelse af Forvaltningsloven m.m.

  1. Klagesager

Tipsungdomsnævnet har i 2011 modtaget fire klagesager og behandlet og afgjort seks klagesager. Alle klager har vedrørt størrelse af det af Dansk Ungdoms Fællesråd bevilgede driftstilskud.

Tipsungdomsnævnet har stadfæstet fem af afgørelserne og Dansk Ungdoms Fællesråd har af egen drift genoptaget sagsbehandlingen i en af de seks sager, før Nævnet nåede at træffe afgørelse.

Klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse skal indbringes for Tipsungdomsnævnet senest fire uger regnet fra dateringen af den pågældende afgørelse. I henhold til praksis lægges det til grund, at klager har modtaget Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse dagen efter afgørelsens datering, idet Tipsungdomsnævnet samtidig lægger til grund, at brevet af-sendes fra Dansk Ungdoms Fællesråd samme dag, som brevet dateres. Senest fire uger fra modtagelsen af klagen betyder således, at klagen skal være hos Tipsungdomsnævnet inden for normal kontortid, senest på selve fire ugers-dagen fra modtagelsen af afgørelsen. Klager, som modtages på fire ugers-dagen efter normal kontortid, betragtes son indleveret for sent. Klager har bevisbyrden for, at klagen er indbragt rettidigt. Tipsungdomsnævnets for-mand har dog i et enkelt tilfælde dispenseret fra klagefristen, da der var tale om en ganske kort overskridelse af fristen, og da der i øvrigt ikke var mod-stridende hensyn.

På Tipsungdomsnævnets hjemmeside (www.tipsungdomsnaevnet.dk) kan færdigbehandlede klagesager ses.

 

  1. Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab

Dansk Ungdoms Fællesråd har i perioden 1/1 til 31/12 2011 bevilget tilskud til 81 organisationer til deres drift og aktiviteter.

Som bilag til nærværende årsberetning er optrykt specificeret oversigt over, hvilke organisationer Dansk Ungdoms Fællesråd har uddelt støtte til samt størrelsen heraf.

I øvrigt henvises til Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside www.Dansk Ungdoms Fællesråd.dk, hvor der kan læses nærmere om driftstilskud, anlægstilskud og initiativstøtte ydet i 2011.  

  1. Tipsungdomsnævnets regnskab og budget

Tipsungdomsnævnet har i 2011 haft udgifter på kr. 693.339. Heraf udgjorde vederlag til nævnsmedlemmerne kr. 118.832 og sekretariatsassistance inkl. moms kr. 550.000. Årsregnskabet 2011 er vedhæftet som bilag.

Tipsungdomsnævnets budget 2012 udgør kr. 831.250 og er vedhæftet som bilag.

  1. Sekretariatet

Sekretariatsfunktionen for Tipsungdomsnævnet varetages af LETT Advokat-firma, Rådhuspladsen 4, 1550 København V i henhold til kontrakt med Tips-ungdomsnævnet.

København, den 25. maj 2012

Hanne Bech Hansen  Niels Thorning Villadsen     Kurt Villumsen

Formand