Årsberetning 2004

Indholdsfortegnelse


Indledning 

Ny bekendtgørelse om ydelse af tilskud til idébestemte og samfundsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for InitiativStøtte

Undersøgelse af sammensætningen af modtagerorganisationernes egenkapital

Sekretariatet

Dansk Ungdoms Fællesråds tilbygning

Tipsungdomsnævnets kontrol af Dansk Ungdoms Fællesråd

Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab

Tipsungdomsnævnets regnskab og budget

Klagesager 2004

Alle bilag, herunder relevant lovgivning, fordelingsregnskab, detaljeret oversigt over, hvilke organisationer, der har modtaget støtte med hvilke beløb i 2004 samt regnskab for Tipsungdomsnævnet for 2004 findes i særskilt bilagsbind.

I henhold til bekendtgørelse nr. 711 af 13. august 2003 om et Tipsungdomsnævn § 9, stk. 1 skal Tipsungdomsnævnet udarbejde en beretning om sit virke i det forgangne år, herunder om fordeling af midlerne.

Denne 9. beretning, i Nævnets 10-årige eksistens, dækker perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004.

Som det fremgår af Nævnets årsberetning 2003 fik Tipsungdomsnævnet pr. 1. januar 2004 ny formand, nemlig stiftamtmand Peter Christensen. Som nyt medlem 1. januar 2004 udpegedes skoleleder Kurt Ernst. Herudover består Tipsungdomsnævnet af advokat Karen Rønde.

I 2004 har der i Tipsungdomsnævnet været afholdt i alt 10 møder, heraf har 2 møder været afholdt med Dansk Ungdoms Fællesråd og 1 møde med Dansk Ungdoms Fællesråd og Under-visningsministeriet.

Ny bekendtgørelse om ydelse af tilskud til idébestemte og samfundsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for InitiativStøtte.

Tipsungdomsnævnet arbejdede i 2002/2003 på udfærdigelse af nye tipsregler. Dette arbejde blev i 2003, som følge af en ændring i Tips- og Lottoloven, overtaget af Dansk Ungdoms Fællesråd. Disse regler blev færdigudarbejdet i 2004 og tiltrådt af Tipsungdomsnævnet. Reglerne trådte i kraft den 9. april 2005. De hidtidige regler har ikke været ændret siden 2000.

Ved udarbejdelsen af de nye tipsregler er de hidtidige tipsregler primært blevet ændret således, at de opfylder de formelle krav til udstedelse af bekendtgørelse. Det nye indhold i tipsreglerne er, at der er oprettet en ny rådighedstilskudsgruppe B for organisationer med kollektivt medlemskab. Videre er der indført minimumskontingent for organisationer, der søger om generelt driftstilskud og rådighedstilskud gruppe A og B. Kollektive medlemskaber skal fremover betale et minimumskontingent på 400 kr. til organisationen. Individuelle medlemmer skal fremover betale minimumskontingent på mindst 75 kr. til organisationen eller en af dens lokale enheder for at kunne indgå i tilskudsgrundlaget.

Videre kan der fremover søges om InitiativStøtte til transportudgifter til indenlandske aktiviteter. Videre kan organisationerne søge om refusion af afholdte udgifter til internationale aktiviteter, nu også hvis aktiviteten foregår i udlandet.

I forbindelse med de løbende drøftelser mellem Tipsungdomsnævnet og Dansk Ungdoms Fællesråd om udarbejdelse af nye tipsregler, har Tipsungdomsnævnet foreslået Dansk Ungdoms Fællesråd, at Dansk Ungdoms Fællesråd nærmere overvejer, hvorvidt reglerne om bl.a. medlemsdefinitionen er tidssvarende. Tipsungdomsnævnet har således ved brev af 2. november 2004 til Dansk Ungdoms Fællesråd skrevet følgende:

”Vedrørende de nuværende reglers pkt. 2.6.5. om medlemsdefinitionen, særligt vedrørende pkt. 2.6.5.1., finder Tipsungdomsnævnet det vigtigt, at der som DUF foreslår, tages initiativ til at se på, om der kan udarbejdes en anden medlemsdefinition, således at det eventuelt ikke fremover vil være nødvendigt at gemme medlemsblanketterne.

Tipsungdomsnævnet foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med medlemmer fra DUF, enkelte medlemsorganisationer samt Tipsungdomsnævnet for en drøftelse heraf.”

Baggrunden for Nævnets ønske herom er, at der har været flere sager vedrørende foreninger, som ikke har kunnet modtage tipstilskud på baggrund af det reelle antal medlemmer, da udfyldelse af medlemsblanket, måden kontingent er betalt på, manglende oprindelige indmeldelsesblanketter m.v., har gjort, at flere af de pågældende medlemmer ikke har kunnet udløse tipstilskud. Tipsungdomsnævnet finder, at man bør overveje at ændre reglerne, så reglerne for medlemsregistrering ikke giver organisationerne unødige problemer. Man skal således finde en medlemsdefinition som tilgodeser kontrolhensynet men også det administrative hensyn.

Dansk Ungdoms Fællesråd har nu taget initiativ til afholdelse af en konference, hvor idéer til nye tipsregler vil blive diskuteret.

Undersøgelse af sammensætningen af modtagerorganisationernes egenkapital.

Som det fremgår af Nævnets årsberetning 2003 blev der i juni 2003 i medierne rejst en debat om størrelsen på modtagerorganisationernes egenkapital, herunder om der var en såkaldt pengerigelighed hos modtagerorganisationerne. Som følge af den pågældende debat anmodede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 Tipsungdomsnævnet om at iværksætte en undersøgelse af sammensætningen af modtagerorganisationernes egenkapital.

Tipsungdomsnævnet anmodede KPMG C. Jespersen om at bistå med denne opgave. Tipsungdomsnævnet udvalgte 8 tilfældige organisationer, hvis årsregnskaber samt revisionsprotokollater for årene 2000, 2001, 2002 blev nærmere analyseret af KPMG C. Jespersen. Tipsungdomsnævnet anmodede KPMG, C. Jespersen om at iværksætte en undersøgelse af sammensætningen af modtagerorganisationernes egenkapital og udvikling ved sammenholdelse med organisationernes medlemsskare og bruttoindtægter.

Af konklusionen af KPMG C. Jespersens rapport af 28. maj 2004 fremgår følgende:
”
• Udviklingen i den ”fri egenkapital” for de forskellige udvalgte organisationer har været meget forskellig. Visse organisationer har haft et nogenlunde ensartet niveau i perioden 1999 til 2002, mens andre har haft et væsentligt udsving pga. aktiviteter, hensættelser samt mistet tipstilskud.

• De udvalgte organisationer har en ”fri egenkapital”, som svinger mellem -2,2 mio kr. til 14,9 mio kr. (2002-tal). Såfremt dette ses i lyset af de enkelte organisationers medlemsskare, er der opsparet en forholdsvis begrænset formue (”fri egenkapital”) pr. medlem til brug for driftsaktiviteter. For organisationer med en positiv ”fri egenkapital” udgør beløbet typisk under 500 kr. pr. medlem. Til sammenligning kan det oplyses, at organisationernes årlige omkostninger pr. medlem ligger i størrelsesordenen 1.000-1.400 kr. pr. medlem.

• Undersøgelsen viser desuden, at de udvalgte organisationer kun har ”fri egenkapital” til en begrænset driftsperiode (op til 5-6 måneder), til opretholdelse af det nuværende aktivitetsniveau, såfremt de løbende indtægter inklusive tilskud, skulle svigte.

• Størrelsen af organisationernes fri egenkapital set i sammenhæng med vigtig-heden af modtagelsen af tipstilskud viser en stor følsomhed i relation til organisationers opretholdelse af det nuværende aktivitetsniveau. Ved uændret aktivitetsniveau vil nogle organisationer få brugt deres ”fri egenkapital” indenfor 4 måneder, mens andre vil have en periode på op til 3 år til at indrette aktivitetsniveauet efter de aktuelle økonomiske forhold ”.

Ved opgørelsen af egenkapitalen har KPMG C. Jespersen anført følgende:

”Der anvendes en forskellig regnskabsmæssig praksis for måling og indregning af aktiver og passiver, hvorved organisationernes egenkapital opgøres på et forskelligt grundlag.

Den regnskabsmæssige omtale af henlæggelse til senere anvendelse, herunder bevægelser heri samt praksis for behandling af nyinvesteringer, unoterede værdipapirer m.v., medfører behov for en dialog med organisationerne for at forstå den regnskabsmæssige behandling af de forskellige forhold.

Forholdet kunne løses ved fastsættelse af en standardregnskabspraksis, men eftersom undersøgelsen ønskes foretaget med direkte udgangspunkt i de foreliggende årsregnskaber m.v., har vi set os nødsaget til at opstille en simpel model for vurderingen af organisationernes egenkapital. Herved tages der også hensyn til de værdier, der er bundet i ejendomme og driftsmidler til opfyldelse af organisationernes aktiviteter, samtidig med at der indregnes de værdier, der er reserveret i form af henlæggelser/hensættelser til de forskellige projekter m.v.”

Ved brev af 5. juli 2004 til Undervisningsministeriet har Tipsungdomsnævnet bl.a. skrevet følgende:

”Det er Tipsungdomsnævnets opfattelse, at størrelsen på organisationernes ”fri egenkapital” ikke giver anledning til kritik. For nogle organisationers vedkommende er en større del af egenkapitalen bundet op på fast ejendom. Det må imidlertid lægges til grund, at disse ejendomme primært benyttes til organisationernes formålsvirksomhed.

Tipsungdomsnævnet finder ikke, at undersøgelsen giver anledning til en yderligere undersøgelse, hvor eventuelt flere organisationer inddrages og hvor organisationernes regnskaber for årene 2000, 2001 og 2002 reguleres som følge af forskellig anvendt regnskabspraksis.

Som det fremgår af KPMG C. Jespersen’s undersøgelse er det som følge af en manglende ensartet regnskabspraksis vanskeligt at udarbejde en ensartet opgjort egenkapital til brug for en sammenligning af organisationernes egenkapital, herunder udarbejde en sammenlignelig pengestrømsanslyse. – Dette uagtet, at flere af organisationerne lægger sig tæt op af de krav, som fremgår af årsregnskabsloven. Herudover er det bemærket, at visse aktivtyper ikke medtages i balancerne og dermed indgår i egenkapitalopgørelsen.

Disse forhold medfører endvidere, at udarbejdelsen af forskellige nøgletal til brug for en sammenligning mellem organisationerne ikke har relevans på det foreliggende grundlag.

Med henblik på fremover at have dette grundlag og dermed om nødvendigt kunne iværksætte en økonomisk analyse, er det Nævnets opfattelse, at der må skabes et grundlag herfor. Nævnet har derfor vurderet forskellige løsninger i tillæg til den nuværende ansøgningsprocedure og den ønskede regnskabsmæssig information etc. Risikoen herved er imidlertid, at der fortsat ikke er sikkerhed for en fuldstændig og ensartet rapportering, hvorfor der ved eventuel udarbejdelse af eventuelle analyser etc. ofte vil være behov for en større opfølgning og afklaring af forskellige spørgsmål med henblik på sikring af en ensartethed.

Tipsungdomsnævnet vil derfor foreslå, at det ud fra ønsket om en større gennemsigtighed og mulighed for sammenligning gøres til en betingelse for at modtage tipstilskud, at den enkelte organisation fremover udarbejder sit årsregnskab efter en særlig standardregnskabsmodel, som indgår i en standardrapporteringspakke.

Formål og ide herved

…………

Indhold af model

………….

* * * * * * * *

Tipsungdomsnævnet foreslår, eventuelt ved Undervisningsministeriets hjælp, at der udarbejdes en softwarepakke, indeholdende de nødvendige elementer i en standardrapporteringsmodel. En sådan softwarepakke vil også være en stor hjælp til nystartede foreninger, som således ikke selv skal forestå arbejdet med etablering af en regnskabs- og afrapporteringsproces.

Tipsungdomsnævnet skal i forbindelse med foranstående henlede opmærksomheden på, at der allerede inden for andre områder, herunder handelsskolerne, friskoler og private grundskoler, er krav om at regnskaberne udfærdiges efter en særlig regnskabsmodel.”

Tipsungdomsnævnet har endnu ikke fra Undervisningsministeriet modtaget reaktion på sit brev af 5. juli 2004.

Sekretariatet.

Tipsungdomsnævnet indgik i 1995 i forbindelse med oprettelsen af Tipsungdomsnævnet en aftale med Norsker & Jacoby Advokater om varetagelse af sekretariatsfunktionen. Rigsrevisionen har bedt Tipsungdomsnævnet undersøge, hvorvidt sekretariatsfunktionen kunne varetages af andre til lavere pris men til samme kvalitet.

Tipsungdomsnævnet besluttede derfor i primo 2004 at sende sekretariatet i udbud efter reglerne i Cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver. Kammeradvokaten bistod Tipsungdomsnævnet med denne opgave. På baggrund af de indkomne bud valgte Tipsungdomsnævnet i juni 2004 at indgå en ny kontrakt for en 4-årig periode om sekretariatsfunktionen med Norsker & Jacoby Advokater, som således fortsætter med at varetage sekretariatsfunktionen.

Dansk Ungdoms Fællesråds tilbygning.

I september 2004 skrev en avis en artikel med overskriften ”DUF frådser med offentlige midler: Pamperpalads. Tipspenge ædes op af administration.”

På baggrund af avisartiklen anmodede Undervisningsministeriet Tipsungdomsnævnet om en redegørelse af DUFs tilbygning på Scherfigsvej. Tipsungdomsnævnet har ved skrivelse af 24. september 2004 over for Undervisningsministeriet nærmere redegjort for den korrespondance, der har været med DUF samt Undervisningsministeriet om, hvor stor en andel af tipsmidlerne, som kan og skal tilgå DUFs egen centrale virksomhed, og hvor stor en andel af udgifterne, som vedrører administrationen af fordeling af tipsmidlerne.

Nævnet konkluderede til Undervisningsministeriet følgende:

”Skulle Tipsungdomsnævnet have afvist DUFs ansøgning om om- og tilbygning, kunne dette alene ske med en henvisning til, at denne aktivitet faldt uden for DUFs formål. Dette har Tipsungdomsnævnet vurderet ikke har været tilfældet. Der henvises i denne forbindelse til, at beslutningen om om- og tilbygningen er truffet enigt af DUFs forretningsudvalg, styrelse samt på 2 delegeretmøder.”

Tipsungdomsnævnet har endvidere i 2004 oprettet sin egen hjemmeside. På hjemmesiden kan ses bl.a. de klager, som Tipsungdomsnævnet har behandlet over Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbehandling samt Dansk Ungdoms Fællesråds afslag på ansøgning om tipstilskud.

Tipsungdomsnævnets kontrol af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Som det fremgår af årsberetningen 2002/2003 indgik Nævnet i 1995 en aftale med statsautoriseret Revisionsfirma KPMG C. Jespersen, der på Nævnets vegne førte en nærmere aftalt kontrol med Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbehandling.

I december 2001 besluttede Nævnet at gå væk fra den årlige revision af Dansk Ungdoms fællesråd til revision på ad hoc basis. Baggrunden herfor var, at det i de forløbne år havde været KPMG C. Jespersens indtryk, at forretningsgangen hos Dansk Ungdoms Fællesråd var tilrettelagt på en betryggende måde. Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbehandlingssystem gav mulighed for en grundig og effektiv sagsbehandling og sikrede, at alle relevante dokumenter var til stede samt at sagsmaterialet dokumenterede, at reglerne for ydelse og tilskud var overholdt og at tilskuddene blev beregnet korrekt.

Nævnet har således ikke siden 2001 foretaget nærmere gennemgang af forretningsgangen og sagsbehandlingen hos Dansk Ungdoms Fællesråd.
Af revisionspåtegningen, afgivet af Dansk Ungdoms Fællesråds egen revisor, for fordelingsregnskabet 2004, fremgår følgende:

”Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og i henhold til lovbekendtgørelse nr. 156 af 11. januar 1999 om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til Dansk Ungdoms Fællesråd. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger, ligesom vi har påset, at de modtagne tipsmidler er fordelt i overensstemmelse med ”Regler for ydelse af tilskud til idébestemte og samfundsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinier for Initiativstøtte” (Dansk Ungdoms Fællesråd, marts 2004) og givne bevillinger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke giver anledning til forbehold.

Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af tipssagsbehandlin-gen for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004 i overensstemmelse med lovgivningen.”

Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab.

Som bilag til denne årsberetning er vedlagt Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004.

Dansk Ungdoms Fællesråd har i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004 uddelt generelt driftstilskud på 83.690.000 kr., rådighedstilskud på 24.717.000 kr. og etableringstilskud på 4.199.000 kr. Der er i 2004 overført 1.000.000 kr. til InitiativStøtteordningen. Der henstår pr. 31. december 2004 en InitiativStøttepulje på 4.653.000 kr.

Generelt driftstilskud gives til landsdækkende idébestemte ungdomsorganisationer med mindst 700 medlemmer under 30 år og med mindst 16 lokalforeninger i mindst 8 amter.

Rådighedstilskud gives til mindre, landsdækkende, idébestemte og/eller samfundsengagerende organisationer med lokalt arbejde i mindst 4 landsdele. Organisationer, som har mindre end 400 medlemmer, kan normalt ikke modtage tilskud. Rådighedstilskud varierer mellem 125.000 kr. og 925.000 kr. Som baggrund for beregning af tilskuddets størrelse indgår en vurdering af organisationens størrelse, udbredelse, omfanget af aktiviteter på landsplan, egen finansiering samt budget og formueforhold.

Initiativstøtte er en særlig pulje som kan søges af organisationer, foreninger eller enkeltpersoner, som udviser en særlig initiativrigdom. Der lægges vægt på, at støtten gives til aktiviteter, organiseret af børn og unge med børn og unge som målgruppe.

Som bilag til denne årsberetning er vedlagt en specificeret oversigt over, hvilke organisationer Dansk Ungdoms Fællesråd har fordelt støtte til samt støttens størrelse.

Tipsungdomsnævnets regnskab og budget.

Tipsungdomsnævnet har i 2004 haft et budget, godkendt af Undervisningsministeriet på 800.000 kr. Der er i budgettet ekstraordinært afsat 100.000 kr. inkl. moms til udbud af sekretariatsfunktionen.

Nævnet har i 2004 ifølge årsregnskabet haft udgifter på 769.862 kr. Heraf udgjorde vederlag til nævnsmedlemmerne 151.989 kr., sekretariatsassistance inkl. moms 450.000 kr. og anden assistance 117.215 kr.

I efteråret 2003 anmodede Undervisningsministeriet Tipsungdomsnævnet om at foretage en undersøgelse af udviklingen i modtagerorganisationernes egenkapital.

Til dette arbejde fik Nævnet tildelt en særbevilling i 2003, stor 163.250 kr. og i 2004 200.000 kr., eller i alt 363.250 kr. Nævnet har bl.a. afholdt udgifter til revisor med 278.500 kr. samt advokat med 42.500 kr. Der er et samlet overskud på 29.867 kr., som Nævnet tilbagefører til Undervisningsministeriet.

Klagesager 2004.

Nævnet skal behandle klager over Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbehandling og afgørelser i følge Tips- og Lottolovens § 6 C, stk. 2.

Nævnet har i perioden behandlet 9 klager. Heraf vedrørte 1 klage generelt driftstilskud, 5 klager initiativstøtte, 2 klager etableringstilskud og 1 klage vedrørte DUFs sagsbehandling.

Nævnet modtog endvidere 1 yderligere klage vedrørende etableringstilskud. Klagen blev dog tilbagekaldt i januar 2005.

Nævnet har i 8 tilfælde stadfæstet Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelser.

Nævnet har i 1 tilfælde hjemvist sagen til fornyet sagsbehandling hos Dansk Ungdoms Fællesråd, da Nævnet fandt, at Dansk Ungdoms Fællesråd ikke i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for det skøn, Dansk Ungdoms Fællesråd havde foretaget. Dansk Ungdoms Fællesråd har efterfølgende nærmere redegjort for sin afgørelse. Klager har valgt ikke at indbringe sagen for Tipsungdomsnævnet på ny.

Af de for Tipsungdomsnævnet indbragte klager kan særligt fremhæves en klage, som vedrørte en organisation, som var udtaget til ekstern revisionskontrol. Den eksterne revisionskontrol måtte konstatere, at foreningen for 347 medlemmer, heraf 294 under 30 år, i de undersøgte gruppe ikke har kunnet fremskaffe fyldestgørende dokumentation for, at medlemmerne ved indmeldelsen skriftligt har tilkendegivet, at de ønskede at være medlem af gruppen.
Ved tildeling af tipstilskud blev der taget højde for, at disse medlemmer ikke opfyldte medlemsdefinitionen, jf. tipsreglernes pkt. 2.6.5.1, da der ikke forelå medlemsblanket for de pågældende medlemmer.

Klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse kan indbringes for Tipsungdomsnævnet senest 4 uger regnet fra dateringen af den pågældende afgørelse. I henhold til praksis lægges det til grund, at klager har modtaget DUFs afgørelse dagen efter afgørelsens datering, idet Nævnet samtidig lægger til grund, at brevet afsendes fra Dansk Ungdomsfællesråd samme dag, som brevet dateres.

Senest 4 uger fra modtagelsen af klagen betyder således, at klagen skal være indbragt hos Tipsungdomsnævnet indenfor normal kontortid, senest på selve 4 ugers-dagen fra modtagelsen af afgørelsen. Klager, som modtages på 4 ugers-dagen efter normal kontortid, betragtes som indleveret for sent. Klager har bevisbyrden for, at klagen er indbragt rettidigt.

Tipsungdomsnævnets formand har dog i et enkelt tilfælde valgt at dispensere fra klagefristen, da der var tale om en ganske kort overskridelse af fristen, og da der i øvrigt ikke var modstridende hensyn.

Tipsungdomsnævnet har i 2004 haft et godt samarbejde med Undervisningsministeriet, herunder Annegrete Østerbye, som nu er fratrådt sin stilling. Tipsungdomsnævnet ser frem til et fortsat godt samarbejde med Undervisningsministeriet. Tipsungdomsnævnet har tilsvarende haft et godt samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd og ser også frem til et fortsat godt samarbejde Dansk Ungdoms Fællesråd.

Undervisningsministeriet har den 13. maj 2005 givet Tipsungdomsnævnet tilladelse til at udskyde fristen med afgivelse af årsberetningen til den 15. juni 2005, idet Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab først godkendes af DUFs Styrelse den 30. maj 2005.


København, den juni 2005



Peter Christensen Karen Rønde Kurt Ernst
(formand)