Klage 186 - Klage over DUFs bevilling af driftstilskud - T2011-D4S-115

Dansk Skoleskak

Brolæggerstræde 6, kld.

1211  København K

25. april 2012

Vedr. Klage over DUFs bevilling af driftstilskud - T2011-D4S-115

Tipsungdomsnævnet har den 25. april 2012 behandlet Dansk Skoleskaks klage af den 11. november 2011 over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af den 31. oktober 2011 ved-rørende bevilling af driftstilskud på kr. 450.000.

Dansk Skoleskak har principalt gjort gældende, at Dansk Skoleskak er en samfundsenga-gerende børne- og ungdomsorganisation og derfor skal tildeles et højere driftstilskud og subsidiært har Dansk Skoleskak gjort gældende, at Dansk Skoleskak skal bevilges et højere driftstilskud, idet Dansk Skoleskak er en foreningsengagerende børne- og ungdomsor-ganisation med væsentlige medlemstal og aktiviteter.

Tispungdomsnævnet har besluttet at stadfæste Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af den 31. oktober 2011.

Sagsfremstilling: 

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har i henhold til bevillingsskrivelse af den 31. oktober 2011 bevilget Dansk Skoleskak (DSS) et driftstilskud på kr. 450.000.

Da DSS har søgt om tilskud som samfundsengagerende organisation, anfører DUF ind-ledningsvis i sin begrundelse, at DUF har fundet, at der ikke er væsentlige ændringer i organisationens formål og deraf afledt aktiviteter, hvorfor DUF har afgjort, at DSS fortsat skal kategoriseres som foreningsengagerende.

DUF anfører endvidere, at DUF med henvisning til tilskudsreglernes § 23 har vurderet, at den pæne medlemsfremgang, den øgede omsætning og projektaktiviteter samt det øgede internationale engagement bør føre til en stigning i driftstilskuddet i forhold til det tidligere år (der var på kr. 385.000).

I klagen af den 21. november 2011 påpeger DSS, at begrundelseskravet efter DSS’ op-fattelse i henhold til Forvaltningsloven ikke er opfyldt. DUF burde efter DSS’ opfattelse have lagt afgørende vægt på DSS’ primære aktiviteter og formål, som i 2011 var integration af børn og deres forældre, foreningsforankring af børn og deres forældre, børns læring af ma-tematik m.v., og børns internationale udsyn og åbenhed for andre kulturer.

I skrivelse af den 3. januar 2012 fremkommer DUF med bemærkninger til klagen.

Vedrørende kategoriseringen som foreningsengagerende anfører DUF indledningsvis, at be-grundelsen ikke er behæftet med en forvaltningsretlig mangel.

DUF anfører, at DUF, da DSS igen i 2011 søger om en kategorisering som samfundsen-gagerende, særligt har set på, i hvilket omfang organisationens formål og aktiviteter havde ændret sig i sammenligning med tidligere.

I bemærkningerne redegør DUF nærmere for tilskudskategoriseringerne, som de blev indført i den nye bekendtgørelse i 2006.

Endvidere henviser DUF til, hvad DUF tidligere i et klagesvar fra DSS, har anført i for-bindelse med klagesagen i 2008 (en klage der er behandlet af Tipsungdomsnævnet som klage 161), nemlig at DUF anerkender ”at organisationens virke, der tager udgangspunkt i en enkelt aktivitetstype (skak) har en række positive, afledte effekter til gavn for de man-ge deltagere. Sådanne effekter kan opnås gennem foreningsaktiviteter af meget varieret karakter og er – sammen med den demokratiske, foreningsmæssige organi-sering, hovedårsagen til, at DUF uddeler tilskud til organisationer, der kategoriseres som foreningsengagerende.”

 

Ved kategoriseringen af DSS som foreningsengagerende har DUF inddraget de forhold ved-rørende formål, vedtægter, aktiviteter og selvforståelse. Endvidere fremhæver DUF, at DUF ved kategoriseringen har lagt særlig vægt på ”at organisationens primære aktivitet er et uudskifteligt omdrejningspunkt i foreningens virke.” Herefter bemærker DUF, at der ikke siden den af Tipsungdomsnævnet seneste stadfæstede afgørelse om kategorisering som værende foreningsengagerende (klagesag 174) er ændret i DSS’ formålsbestemmelse, lige-som DSS’ altovervejende lokale aktivitet fortsat er skakspil i regi af grundskolerne, samt DSS’ arbejde som sådan ikke er udtryk for et særligt ideologisk, politisk, religiøst eller lign-ende menneskesyn eller samfundsopfattelse, og at denne ej heller synes forandret i det lokale arbejde.

I skrivelse af den 10. april 2012 fremkommer DSS med replik i sagen. DSS fastholder heri det i klagen anførte og understreger i forbindelse hermed, at skoleskakidéen ikke handler om output i form af skakkundskaber, men om outcome i forhold til børn og deres udvikling, lige-som skoleskak ikke handler om at spille skak, men om at hjælpe børn og unge til en liv med læring og uddannelse.

Endvidere fremhæver DSS, at DSS’ arbejde støttes af fire forskellige ministerier, at DSS indtager en aktiv rolle i aktuelle skolepolitiske debatter og at DSS har bredt sit internationale virke ud til ikke kun Norden og Europa.

I skrivelse af den 13. april 2012 fremkommer DUF med yderligere supplerende bemærk-ninger til sagen. I bemærkningerne fastholder og uddyber DUF det tidligere anførte.

I skrivelse af den 16. april 2012 fremkommer DSS med yderligere replik i sagen, hvor klagen og de tidligere fremførte bemærkninger fastholdes og uddybes.

Retsgrundlag:

Bekendtgørelse nr. 810 af den 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til samfundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøttes kap. 4 Samfunds- og foreningsengagerende organisationer baseret på kollektive medlemsskaber særligt § 23, der har følgende indhold:

”§ 23. Alle tilskudsberettigede organisationer tildeles et skønsmæssigt tilskud i henhold til de til enhver tid gældende takster. Som baggrund for tilskuddets størrelse indgår bl.a. en vurdering af organisationens størrelse, udbredelse, omfanget af aktiviteter på landsplan, internationale aktiviteter, egenfinansiering, om organisationen er sam-funds- eller foreningsengagerende samt budget og formueforhold.

 

Begrundelse:

Tipsungdomsnævnet kan vedrørende kategoriseringen af Dansk Skoleskak som forenings-engagerende organisation tilslutte sig Dansk Ungdoms Fællesråds uddybende begrundelse i skrivelse af den 3. januar 2012, herunder at Dansk Skoleskak ikke i væsentligt omfang har andre aktiviteter end det at drive skoleskakklubber. Endvidere finder Tipsungdomsnævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det af Dansk Ungdoms Fællesråd i henhold til Forvaltnings-loven udøvede skøn.

Tipsungdomsnævnet har derfor besluttet at stadfæste Dansk Ungdoms Fællesråds bevilling den 31. oktober 2011.

Tipsungdomsnævnets afgørelse kan ikke påklage til anden administrativ myndighed.

Med venlig hilsen

På Tipsungdomsnævnets vegne:

Hanne Bech Hansen