Afgørelse nr. 193, Landsgardeforeningen-Sammenslutningen af Danske Garder
AFGØRELSE NR. 193
Landsgardeforeningen-Sammenslutningen af Danske Garder
Banevolden 7
4200 Slagelse
Vedr.: Klage 193 – Klage over kategorisering som foreningsengagerende ved
bevilling af driftstilskud – DT-3-2012-0010
Tipsungdomsnævnet har den 1. februar 2013 behandlet Landsgardeforeningen-Sammenslutningen af Danske Garders klage af den 27. november 2012 over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af den 31. oktober 2012 om, at Lands-gardeforeningen-Sammenslutningen af Danske Garder fortsat skal kategoriseres som foreningsengagerende.
Tipsungdomsnævnet har besluttet at stadfæste Dansk Ungdoms Fællesråds af-gørelse om, at Landsgardeforeningen skal kategoriseres som foreningsenga-gerende.
Sagsfremstilling:
I Dansk Ungdoms Fællesråds (i det følgende kaldet DUF) afgørelse af den 31. okto-ber 2012 bevilges Landsgardeforeningen-Sammenslutningen af Danske Garder (i det følgende kaldet LGF) et driftstilskud på kr. 885.000.
I bevillingsskrivelsen fremhæver DUF, at LGF ikke kan kategoriseres som sam-fundsengage-rende i henhold til tilskudsbekendtgørelsens kap. 2, men fortsat som i bevillingen af 2011 skal kategoriseres som foreningsengagerende og derfor be-handles i henhold til tilskudsbe-kendtgørelsens kap. 3.
I afgørelsen fremhæves følgende:
”DUF har gennemgået LGFs redegørelse og det øvrige materiale fra i år og vur-derer samlet set ikke, at der er grundlag for en ændret kategorisering. DUF aner-kender fortsat de positive afledte effekter af jeres aktiviteter. Uagtet udviklingen i LGFs selvforståelse og arbejde med at sætte jeres aktiviteter ind i et større per-spektiv er det fortsat DUFs opfattelse, at det uudskiftelige omdrejningspunkt i LGF er gardekulturens kerneaktivitet (march, spil og dertil hørende aktiviteter), hvorfor en kategorisering som samfundsengagerende er udelukket.”
I LGFs klage af den 27. november 2012 fremhæver LGF følgende:
”At DUF tilsyneladende vælger at tilsidesætte Landsgardeforeningens vedtægtsbe-stemte brede samfundsengagerende formål, samt foreningens mangfoldige aktivi-tetsudbud med argumentet om, at det ”uudskiftelige omdrejningspunkt i LGF er gardekulturens kerneaktivitet (march, spil og dertil hørende aktiviteter)”.
Forudsætningen for enhver forening må – i forhold til en tilskudsansøgning – være en aktuel uudskiftelig aktivitet (kerneaktivitet), idet foreningen og/eller dens for-mål i modsat fald må betegnes som nyetableret. En forudsætning for gardekultu-rens aktivitet er væsentligt bredere end nævnte march og spil. Det er vigtigt, at en adfærd som eksisterende i det danske – og internationale – samfund indgår som en primær opgave for lokalforeningernes aktiviteter i forhold til børnene og de unge i en garde.
For LGF er en primær opgave at støtte lokalforeningernes bestyrelser – deres fag-lige viden samt støtte i forhold til opståede problemer i forhold til ansættelsesret – behandling af opståede sager, hvor støtte ydes i forhold til politi samt kommunale myndigheder.
Det er LGFs opfattelse, at man opfylder alle i kapitel 2 nævnte bestemmelser, hvilket LGF anser for en forudsætning, idet det dog er LGFs opfattelse, at DUF ikke vægter alle punkter lige højt.”
I bemærkninger til klagen i mail af den 18. december 2012 anfører DUF følgende vedrørende kategoriseringen:
”DUF er ikke enig med LGF i, at enhver forening, må antages at have en uudskifte-lig aktivitet som omdrejningspunkt. Det er bl.a. dette der adskiller en række af de foreningsengagerende organisationer i DUFs tilskudssystem fra dem, der er kate-goriseret som samfundsengagerende. DUF finder endvidere ikke, at LGF i sin klage fremkommer, med argumenter for, at DUFs kategorisering skulle bygge på et for-kert faktuelt grundlag. Det LGF anfører som værende sin primære opgave ift. at understøtte lokalforeningernes arbejde, må således antages at gøre sig gældende for langt hovedparten af landsorganisationerne i DUFs tilskudssystem. Det ændrer således heller ikke ved at ”det uudskiftelige omdrejningspunkt i LGF er garderkul-turens kerneaktivitet (march, spil og dertil hørende aktiviteter)”. DUF fastholder i den forbindelse, at en organisations formål hverken kan eller skal stå alene i en sådan vurdering. Den faktiske udlevelse af formålet i form af aktiviteter for og med medlemmerne må i sagens natur også tillægges en væsentlig vægt i DUFs skøn.”
Til Tipsungdomsnævnet anfører LGF i brev af den 7. januar, at DUF ”tilsyneladende ikke medtager forudsætningerne for at blive en aktiv garder”, når DUF henviser til, at ”det uud-skiftelige omdrejningspunkt i LGF er gardekulturens kreativitet (march, spil og dertil hørende aktivittet).
Endvidere anfører LGF, at det ”netop i et mere og mere multietnisk samfunds-mønster er af umådelig stor betydning, at det enkelte barn støttes i – og lærer – at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samværet med andre børn og unge.” LGF henviser herom til LGFs vedtægter, særligt § 2.
I mail af den 11. januar 2013 til Tipsungdomsnævnet anfører DUF, at DUF ikke har yderligere bemærkninger.
Retsgrundlag:
Bekendtgørelse 2011-06-29 nr. 810 om ydelse af tilskud til samfundsengagerende og for-eningsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativ-støtte, kap. 3 For-eningsengagerende organisationer baseret på individuelle med-lemskaber, særligt § 20, stk. 1, der har følgende indhold:
”Alle tilskudsberettigede organisationer tildeles et skønsmæssigt tilskud i henhold til de til enhver tid gældende takster. Som baggrund for tilskuddets størrelse ind-går bl.a. en vurdering af organisationens størrelse, udbredelse, omfanget af akti-viteter på landsplan, internationale aktiviteter, egenfinansiering samt budget og formueforhold.”
Begrundelse:
Tipsungdomsnævnet har med henvisning til den i bevillingsskrivelsen af den 31. oktober 2012 anførte begrundelse og uddybet i mail af den 18. december 2012 besluttet at stadfæste Dansk Ungdoms Fællesråds beslutning om, at Landsgarde-foreningen-Sammenslutningen af Danske Garder skal kategoriseres som for-eningsengagerende.
Tipsungdomsnævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndig-hed.
København, den 1. februar 2013
På Tipsungdomsnævnets vegne:
Hanne Bech Hansen