Klage 214 – Klage over DUFs udmåling af skønsmæssigt tilskud fra tipsmidlerne

Ungdommens Røde Kors

Hejrevej 30, 2. sal

2400 København NV

30. maj 2018

Tipsungdomsnævnet har 30. maj 2018 behandlet Ungdommens Røde Kors’ klage af 6. december 2017 over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse om et skønsmæssigt udmålt driftstilskud til landsorganisationer i henhold til tilskudsbekendtgørelsens § 10 og § 11.

Tipsungdomsnævnet har besluttet at stadfæste Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 9. november 2017.

Sagsfremstilling

Ungdommens Røde Kors (URK) har ved ansøgning af 3. maj 2017 ansøgt om driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 495 af 29. maj 2016 (Tilskudsbekendtgørelsen), § 10 og § 11, der vedrører landsorganisationer, hvor medlemskabet holdes af individuelle medlemmer, og det lokale arbejde er organiseret i selvstændige lokalforeninger.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har 9. november 2017 behandlet sagen og truffet afgørelse om at bevilge 3.541.390 kr. til URK.

URKs anbringender:

URK har ved brev 6. december 2017 klaget over DUFs afgørelse, og har i den forbindelse fremført følgende til støtte for klagen.

URK har indledningsvist udtrykt utilfredshed med den nye tilskudsbekendtgørelse og den proces, der ledte til dens vedtagelse. Utilfredsheden har været fremført undervejs i processen, i høringssvar og i forbindelse med den endelige vedtagelse af bekendtgørelsen.

Det er grundlæggende usagligt, at organisationer, som har lignende strukturer med individuelle medlemmer og lokalforeninger, bliver placeret i forskellige kategorier med forskellige tilskudslofter og væsensforskellig sagsbehandling. URK anser på samme grundlag forskellen i tilskudslofterne på tværs af de forskellige grupper for usaglige. Klagen vedrører primært det skønsmæssigt udmålte tilskud til URK, der samlet set synes at være usagligt lavt sammenholdt med tilskudsbekendtgørelsens og det kommenterede regelsæts beskrivelse af rammer og regler for skønsudmålingen, samt i lyset af den entydigt positive begrundelse for det konkrete udmålte skøn til URK.

Det forekommer ikke som et indlysende kriterium, at den grundlæggende forskel mellem gruppe a, b og d på den ene side og gruppe c på den anden er, at organisationerne i gruppe c laver aktiviteter, der retter sig mod andre end de kontingentbetalende medlemmer. Det fremgår således af Tilskudsbekendtgørelsens § 17, at organisationer i gruppe a blandt andet er kendetegnet ved, at deres formål og aktiviteter rækker ud over foreningens egen medlems- og deltagerkreds mod samfund og omverden – netop det argument, der synes at placere en organisation som URK i gruppe c fremfor i en af de andre grupper.

URK ser ikke forskellen på tværs af grupperingerne som tydelig, hverken når definitionsparametrene læses hver for sig, eller når de læses i sammenhæng. Således er sondringen mellem eksempelvis gruppe a-organisationer og gruppe c-organisationer ikke tydelig, og synes usaglig som grundlag for væsensforskellig sagsbehandling. DUF henviser intet sted til begrundelsen for eller hjemlen til at forskelsbehandle yderligere på tværs af grupperinger og organisationer. Der findes således intet belæg for – foruden ved de eksplicit nævnte bonusser og tilskudslofter, som i sig selv fremstår ubegrundede og usaglige – at det skal koste noget at have en særlig egenart eller være placeret i en særlig gruppering. URK ville opnå et væsentligt højere tilskud, hvis de fik tildelt tilskud på samme vilkår som organisationer i gruppe a eller b – selv hvis man så bort fra bonusser og tilskudslofter.

Der foreligger ikke yderligere materiale til vejledning af organisationer i gruppe c, og det er derfor ikke klart, om kriterierne i tilskudsbekendtgørelsens § 8, er de eneste, der tages i betragtning, hvordan de vægtes indbyrdes, og hvilken type af dokumentation, som tipsadministrationen og Tipsudvalget har behov for, for på et tilstrækkeligt oplyst grundlag henholdsvis at kunne udarbejde indstilling og træffe beslutning. Bemærkningerne til § 8, stk. 2, i det kommenterede regelsæt hverken uddyber eller vejleder om den materielle forståelse af kriterierne i tilskudsbekendtgørelsen. Der er heller ikke på vejledningsmøder eller lignende blevet vejledt omkring kriterierne i tilskudsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Kriterierne – og anvendelsen af disse - er således intet sted blevet uddybet.

Organisationernes ansøgninger er meget forskellige, hvilket afspejler forskelligheden i organisationerne. Forskellene inden for en gruppe skulle dog nødig være større end forskellene på tværs af grupperne. Selvom organisationer i gruppe c er forskellige, bør dette under ingen omstændigheder komme til udtryk i form af væsensforskellige ansøgninger, da forskellene på tværs af organisationerne ikke direkte relaterer sig til de i § 8, stk. 2 oplistede kriterier. Dette taler for, at ansøgningernes forskellighed må skyldes uklarhed om, hvilket materiale, der skulle indsendes.

URK har bemærket, at organisationen ikke valgte at bruge ressourcer på at udarbejde og indsende en formel klage over indplaceringen i gruppe c, men at DUF ikke har været i tvivl om, at URK var stærkt kritiske over såvel tilskudssystemet som indplaceringen i gruppe c. URKs formål illustrerer imidlertid, at organisationen hører til i gruppe a. Det fremgår således af URKs vedtægter, § 2, at: ¨

”Ungdommens Røde Kors har til formål

- at arbejde for og med udsatte børn og unge gennem både afhjælpende og forebyggende aktiviteter og at bidrage til et samfund, hvor alle – også udsatte børn og unge – er noget særligt for nogen.

For at sikre dette skal Ungdommens Røde Kors:

- skabe rammer for forpligtende fællesskaber for og med udsatte børn og unge og med udgangspunkt i aktiviteter, der skaber frirum og giver nye muligheder

- skabe og formidle viden fra aktiviteterne bl.a. gennem forskning

- samarbejde med alle relevante aktører for at sikre størst mulig effekt til gavn for udsatte børn og unge og samfundet

- give flest mulige børn og unge både i og uden for organisationen viden om og forståelse for Røde Kors-bevægelsens idé, principper og arbejde

- inspirere unge til at handle og tænke i overensstemmelse med humanitære principper, og hermed virkeliggøre disse principper

- medvirke til at gøre unge samfundsbevidste

- fremme venskab og international forståelse mellem børn og unge på tværs af landegrænser.

URKs formål og aktiviteter tager således afsæt i et samlet livs- eller verdenssyn: Organisationen vil bidrage til et samfund, hvor alle er noget særligt for nogen, og vil inspirere unge til at handle og tænke i overensstemmelse med humanitære principper, og hermed virkeliggøre disse principper. Den bærende idé er således tydeligt retningsgivende for fællesskabet og organisationens virke, og afgrænser i høj grad både medlemsskare og organisation fra andre idébaserede fællesskaber. Samtidig kan organisationens aktiviteter udskiftes og udvikles, så de til enhver tid understøtter den samlede idé bedst muligt.

URKs formål og aktiviteter rækker således ud over foreningens egen medlems- og deltagerkreds mod samfund og omverden. De skaber rammer for forpligtende fællesskaber for og med udsatte børn og unge, de samarbejder med alle relevante aktører for at sikre størst mulig effekt til gavn for udsatte børn og unge og samfundet, de giver flest mulige børn og unge både i og uden for organisationen viden om og forståelse for Røde Kors-bevægelsens idé, principper og arbejde, de medvirker til at gøre unge samfundsbevidste, og de vil fremme venskab og international forståelse mellem børn og unge på tværs af landegrænser.

URKs aktiviteter mv. benyttes, organiseres og udvikles af medlemmerne som demokratiske medejere af organisationen i alle led.

URK har fremhævet, at de på deres møde med DUF’s tipsadministration blev gjort bekendt med, at tipsadministrationen har lavet korte, faktuelle sagsfremstillinger uden indstilling om beløb som grundlag for Tipsudvalgets beslutninger. Det blev samtidig understreget, at der ikke lå yderligere materiale, retningslinjer eller kriterier til grund for beslutninger om skønsmæssigt driftstilskud. URK har i forlængelse heraf anført, at de med stor sandsynlighed meget forskelligartede ansøgninger fra organisationerne i gruppe c, således er behandlet uden yderligere grundlag end den ikke-udtømmende liste i Tilskudsbekendtgørelsen.

Tipsungdomsnævnet bemærkede i sit høringssvar 1. februar 2016, i forbindelse med høringen over de nye tilskudsregler for udlodningsmidler gennem DUF, at det er nævnets ønske, at tilskudsreglerne skal være så enkle, forståelige, forudsigelige og håndterbare som muligt, og at det skal sikres, at tilskud fordeles efter sammenlignelige og kontrollerbare kriterier. Samme præmis fremgik af kommissoriet for regelarbejdsgruppen, der udarbejdede de nye tilskudsregler. Den ikke-udtømmende liste over kriterier for den skønsmæssige udmåling af tilskud, som fremgår af tilskudsbekendtgørelsens § 8, sammenholdt med ordlyden i bevillingsskrivelsen, lever ikke op til dette.

URK klager over den del af tilskuddet, som udgøres af det skønsmæssige tilskud, idet organisationen opfatter det som om, at tilskuddet er baseret på URKs medlemmer og aktiviteter samt administrative og formueforhold. URKs størrelse og udbredelse samt organiseringsgrad må vægtes positivt i forhold til udmålingen af tilskud, hvilket også understøttes af det af DUF udarbejdede bevillingsbrev, hvoraf det fremgår, at URK har ”et flot højt medlemstal”.

URK har 8.613 medlemmer, som efter tilskudsbekendtgørelsens medlemsdefinition er tilskudsudløsende. Såfremt URK havde modtaget tilskud tilsvarende organisationer i grupperne a, b eller d, som modtager tilskud baseret på antal tilskudsudløsende medlemmer og lokalforeninger, ville alene deres medlemsantal udløse et tilskud på 3,6 mio. kr. Konstateringen af det høje medlemstal i bevillingsskrivelsen afspejles således ikke i udmålingen af det skønsmæssige tilskud, der altså ligger godt 1,2 mio. kr. under, hvad URK ville have modtaget i henhold til takstbilaget.

Hertil kommer, at de udover antallet af tilskudsberettigede medlemmer har godt 6.900 medlemmer, som ikke efter bekendtgørelsen er tilskudsberettigede, og at de samlet set engagerer mere end 20.000 børn og unge i organisationen. Omfanget af URKs aktiviteter – på lokalt, nationalt og regionalt niveau må også vægtes positivt i forhold til udmålingen af tilskud.

URKs indsats i Danmark omfatter konkret mere end 300 aktiviteter. De fleste foregår løbende – hver anden uge, ugentligt eller flere gange om ugen – og omfatter eksempelvis næsten 60 lektiecafeer, mere end 100 klubber og adskillige hundrede mentormatches. Andre aktiviteter er koncentreret på specifikke tidspunkter – ikke mindst de 22 ferielejre, som giver en uges ferieoplevelser til 2.300 børn og unge hvert år.

URK er blandt de største af DUF’s medlemsorganisationer, når det kommer til internationale aktiviteter, og de udfører således kapacitetsopbyggende og ungdomsengagerende aktiviteter i 8 lande, hvilket også må vægtes positivt i forhold til udmålingen af tilskud. De engagerer samlet set mere end 20.000 børn og unge i aktiviteter i URK hvert år i Danmark og udlandet, hvoraf cirka 5.000 er med til at tage ansvar for at arrangere aktiviteterne, og 800 er deciderede frivillige ledere.

URK anvender en meget lille andel af sin omsætning på administrative omkostninger og har en særdeles beskeden egenkapital sammenlignet med organisationens omsætning, hvilket også må vægtes positivt i forhold til udmålingen af tilskud.

Det fremgår hverken af Tilskudsbekendtgørelsen, det kommenterede regelsæt, det bagvedliggende og forberedende materiale, herunder oplæg om tipsreglerne, eller andre steder, at det skulle være hensigten, at organisationer i gruppe c skal modtage et lavere tilskud end øvrige landsorganisationer med en tilsvarende organisering – og slet ikke et så markant lavere tilskud, som det, de er blevet tildelt.

En forskelsbehandling mellem organisationer, som har lignende strukturer – altså bestående af individuelle medlemmer og lokalforeninger – men med forskellige formål, hvori der eksempelvis rækkes ud over organisationerne med henholdsvis et politisk program eller med en invitation til udsatte børn og unge om at træde ind i ligeværdige og åbne handlingsfællesskaber, vil være udtryk for en usaglig forskelsbehandling. Det er således usagligt, at visse organisationer får objektive, intervalbaserede tilskud, imens andre organisationer med lignende strukturer får tilskud efter et uigennemsigtigt skøn.

På URKs møde med tipsadministrationen blev det anført, at der ikke er tradition for at placere organisationer, som modtager skønsmæssigt tilskud, på tilskudsloftet for grupperingen. Dette forekommer ikke i sig selv at være et sagligt kriterium at lægge til grund for en skønsmæssig afgørelse om udmåling af offentlige driftsmidler til en demokratisk børne- og ungdomsorganisation, og anføres at være i strid med det forvaltningsretlige princip om skøn under regel.

DUFs anbringender:

DUF er ved brev af 10. januar 2018 fremkommet med sine bemærkninger til klagen. DUF har indledningsvist fremhævet, at URK naturligvis er i sin gode ret til at være utilfreds med selve

reglerne, hvilket URK heller ikke har lagt skjul på, at de er, hverken over for DUF, Tipsungdomsnævnet eller offentligheden. DUF finder dog grundlæggende ikke, at disse bemærkninger bør tillægges særlig vægt ved behandlingen af en konkret klage over DUFs udmåling af skønsmæssigt tilskud til URK.

DUF har anført, at de i sagens natur har administreret efter de gældende regler i Tilskudsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen har hjemmel i Udlodningslovens § 4, stk. 2, og er i overensstemmelse hermed godkendt af DUFs styrelse samt af Tipsungdomsnævnet. Forskellene på de forskellige grupperinger fremgår af Tilskudsbekendtgørelsens §§ 17-21. Organisationer indplaceret i gruppe a, jf. § 17 typisk er kendetegnet ved at:

2) Formål og aktiviteter rækker ud over foreningens egen medlems- og deltagerkreds mod samfund og omverden.

3) Der er et tydeligt formuleret ønske om, at organisationens virke skal påvirke/ændre verden i en bestemt retning, der typisk tager udgangspunkt i en helhedsorienteret vision for samfundet.

4) Organisationens aktiviteter mv. benyttes, organiseres og udvikles af medlemmerne som demokratiske medejere af organisationen i alle led.

Organisationer i gruppe c er, jf. § 19 typisk kendetegnet ved at:

2) Aktiviteterne sigter i overvejende grad på at engagere og inddrage og/eller forbedre forhold, vilkår og muligheder for målgrupper uden for kredsen af kontingentbetalende medlemmer/deltagere med demokratisk indflydelse i organisationen.

3) Organisationen arbejder ofte med et nærmere afgrænset sagsområde

Isoleret set kan § 17, stk. 1, nr. 2 og § 19, stk. 1, nr. 2, forekomme tilnærmelsesvis enslydende. Imidlertid skal definitionsparametrene læses i sammenhæng og § 17, stk. 1, nr. 2, skal således sammenholdes med nr. 3 og 4, for at få den fulde forståelse af, hvad der typisk kendetegner en organisation i gruppe a. En organisation i gruppe a har således typisk et tydeligt formuleret ønske om, at organisationens virke skal påvirke/ændre verden i en bestemt retning, der typisk tager udgangspunkt i en helhedsorienteret vision for samfundet, ligesom aktiviteterne mv. benyttes, organiseres og udvikles af medlemmerne som demokratiske medejere af organisationen i alle led. Dette gør sig som det fremgår af de relevante bestemmelser typisk ikke gældende for organisationer i gruppe c. Der er således tydelig forskel på grupperingerne.

Der er ligeledes med forskellene i metoden for tilskudsudmåling mellem grupperingerne jf. §§ 7-9 samt forskellene i tilskudslofter jf. det af Tipsungdomsnævnet godkendte takstbilag (vedtaget iht. § 36) lagt op til en tydelig forskel i de udmålte tilskud til organisationer indplaceret i forskellige grupperinger. Tilskuddene på tværs af grupperinger kan ikke sammenlignes direkte og organisationer med individuelle medlemmer og selvstændige lokalforeninger indplaceret i gruppe d, jf. § 8 kan modtage et skønsmæssigt tilskud, som sammen med en eventuel international refusion maks. kan udgøre 2,5 mio. kr.

Der er i ansøgningsskemaet oplistet en række vejledende hjælpespørgsmål, som organisationerne kan støtte sig til i deres udformning af redegørelsen for udviklingen i organisationen til brug for DUFs udmåling af skønsmæssigt tilskud. Der angives i spørgsmålene nogle temaer for, at DUF gerne vil vide noget om ifm. ansøgningen og den efterfølgende tilskudsudmåling. Det er dog helt op til organisationerne selv, hvordan de vil udforme en ansøgning og det betyder også, at ansøgningerne er meget forskellige. Dette afspejler bl.a. de mange forskellige typer af organisationer, der modtager tilskud fra DUF, hvilket DUF ikke ser som et problem, men som en styrke. DUF kan ikke genkende URKs karakteristik af, at det er DUFs regler og vejledning, der medfører et uensartet ansøgningsmateriale på tværs af organisationer.

DUF opfylder også i denne sammenhæng oplysningspligten, hvorfor DUF altid stiller uddybende spørgsmål til ansøger såfremt, der mangler oplysninger for, at DUF kan træffe den korrekte afgørelse.

Den arbejdsgruppe, der i 2015 foretog et meget grundigt stykke arbejde, i den forbindelse ikke har kunnet anvise andre eller mere velegnede kriterier, end dem der, jf. § 8, stk. 2, ligger til grund for DUFs skønsudmåling på tværs af meget forskelligartede organisationer.

I relation til det af URK anførte om, at de er blevet tildelt et usagligt lavt, skønsmæssigt tilskud, har DUF bemærket, at de har tildelt URKs tilskud på baggrund af en samlet vurdering efter de kriterier, der grundlæggende fremgår af Tilskudsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. DUF har på baggrund af bestemmelsen bl.a. lagt vægt på organisationens medlemstal, nationale/internationale aktiviteter, samt den gruppering organisationen er indplaceret i.

Det af DUF anførte om, at URK er indplaceret ”forholdsmæssigt højt”, er sket med henvisning til øvrige organisationer inden for gruppe c.

DUF har foretaget et konkret skøn for første år ud fra et nyt regelsæt, og det har i forbindelse med tilskudslofter for grupperinger ikke nogen betydning, at en organisation tidligere har ligget over et nugældende loft efter et dagældende regelsæt. Det forhold, at en organisation tidligere har modtaget mere end det nuværende tilskudsloft, giver ikke ret til en indplacering på loftet. Der er altid tale om en konkret og individuel vurdering.

En af kerneårsagerne til, at organisationer i gruppe c, i fuld overensstemmelse med reglerne, modtager et delvist skønsmæssigt tilskud er, at disse organisationers aktiviteter i overvejende grad sigter på at engagere og inddrage og/eller forbedre forhold, vilkår og muligheder for målgrupper uden for kredsen af kontingentbetalende medlemmer/deltagere med demokratisk indflydelse i organisationen (jf. § 19, stk. 1, nr. 2). I den forbindelse gør det sig ligeledes gældende, at organisationens aktiviteter mv. er vurderet til ikke i lige så høj grad som for organisationer i gruppe a og b at blive benyttet, organiseret og udviklet af medlemmerne som demokratiske medejere af organisationen i alle led (§§ 17 stk. 1 nr. 4 og 18, stk. 1, nr. 3). Dermed giver den enstrengede udmåling af intervaltilskud baseret på medlemstallet ikke mening for organisationer i gruppe c, netop fordi medlemstallet ikke i sig er den bedste indikator for organisationens udbredelse og aktivitetsniveau mv.

Den arbejdsgruppe, der udarbejdede udkastet til tilskudsregler, identificerede over et ganske intenst mødeforløb på næsten et år ikke fællesnævnere på tværs af organisationerne som ville muliggøre, at eksempelvis aktiviteter eller deltagere meningsfuldt bliver indrapporteret og indtastet i et takstblad for derefter at være direkte tilskudsudløsende.

Der er redegjort så uddybende som muligt for kriterierne i de kommenterede regler. DUF har redegjort for, at der ikke findes et skjult materiale, som ligger til grund for tipsudvalgets skønsudøvelse.

URK er berettiget til at modtage et tilskud i henhold til reglerne i § 9 og er også omfattet af det generelle skønsmæssige sikkerhedsnet jf. § 8, stk. 4, hvor det fremgår at en organisations tilskud maksimalt kan nedsættes med en tredjedel ift. det foregående år. I forbindelse med overgangen til nye regler er det sikkerhedsnettet jf. overgangsbestemmelserne § 44, som har fundet anvendelse. Som det fremgår af DUFs bevilling af 10. november 2017, har DUF levet op til sin forpligtelse ved at udbetale det tilskud, som URK er berettiget til i henhold til reglerne.

Det udmålte tilskud kan ikke anses for usagligt lavt. DUF har begrundet sin afgørelse så uddybende og fyldestgørende som muligt. Det medgives, at der ikke i begrundelsen opregnes en lang række negative forhold, der eventuelt skulle have trukket ned i DUFs vurdering. Den store opgave for tipsudvalget i 2017 har været at fastlægge tilskudsniveauer under de nye regler, på tværs af grupper og organisationer. I den forbindelse har fremgangsmåden, som DUF tidligere har redegjort for ikke været, at alle organisationer starter på tilskudsloftet for deres gruppering, hvorefter tipsudvalget er gået i gang med at trække fra ved at lægge negative lodder i en vægtskål. Fremgangsmåden har været, at DUFs tipsudvalg har foretaget en samlet konkret vurdering, under hensyntagen til de til rådighed værende midler, tilskuddene til de øvrige organisationer samt kriterierne oplistet i § 8, stk. 2 og har udmålt et skønsmæssigt tilskud til hver enkelt organisation. URKs høje medlemstal og aktivitetsniveau har i forbindelse med tilskudsudmålingen særligt vægtet positivt.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 495 af 29. maj 2016 om ydelse af tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte § 8, stk. 2, og § 44.

§ 8 har følgende indhold:

”Alle tilskudsberettigede landsorganisationer, hvor medlemskabet holdes af kollektive medlemmer, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, øvrige landsorganisationer, jf. § 6, stk. 1, nr. 3, samt alle tilskudsberettigede landsorganisationer i gruppe d, jf. § 20, tildeles et skønsmæssigt tilskud i henhold til de gældende skønsrammer og samlede tilskudslofter, jf. § 36.

Stk. 2. Som baggrund for tilskuddets størrelse indgår navnlig en vurdering af:

1) Organisationens størrelse og udbredelse, herunder antal medlemmer/deltagere og lokalforeninger/kollektive medlemmer samt organiseringsgrad, hvis relevant og muligt at opgøre.

2) Omfanget af organisationens aktiviteter - på lokalt, nationalt og eventuelt regionalt niveau.

3) Omfanget af landsorganisationens internationale aktiviteter.

4) Administrative forhold samt budget- og formueforhold.

5) Om organisationen er indplaceret i gruppe a, b, c, d eller e.”

§ 44, har følgende indhold:

”Såfremt en organisation har modtaget driftstilskud i henhold til bekendtgørelse nr. 810 af 29. juni 2011 i minimum fire ud af fem år forud for ansøgningsåret 2017, og hvis organisationen de efterfølgende år er tilskudsberettiget, kan organisationens driftstilskud ved ansøgningen i 2017 og 2018 maksimalt nedsættes med en tredjedel pr. år i forhold til det driftstilskud, organisationen modtog i 2016.

Stk. 2. Ved generelle nedjusteringer af takster og skønsrammer, jf. § 36, er DUF berettiget til at fravige stk. 1 med en procentdel, der svarer til den generelle nedjustering”

Begrundelse

Tipsungdomsnævnet har noteret sig, at de nye tilskudsregler er resultatet af en længerevarende, demokratisk proces. Det fremgår af regelgrundlaget, at en del af tilskuddet til organisationerne i gruppe c skal være skønsbaseret. Tilskudsloftet fremgår af takstbilaget, som er en del af regelgrundlaget.

Tipsungdomsnævnet finder endvidere, at DUF i sin sagsbehandling har vurderet de kriterier, der er oplistet i § 8, stk. 2. På denne baggrund finder Tipsungdomsnævnet ikke anledning til, at tilsidesætte det af Dansk Ungdoms Fællesråd udøvede skøn.

Tipsungdomsnævnet stadfæster derfor Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 9. november 2017.

Tipsungdomsnævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Med venlig hilsen

på Tipsungdomsnævnets vegne

Linda Nielsen

Formand