Klage 232 – Klage vedrørende DUF's afgørelse om aktindsigt
Til klager
27. november 2024
Klage 232 – Klage vedrørende DUF's afgørelse om aktindsigt af 9. september 2024 - Konservativ Ungdom
Tipsungdomsnævnet har 25. november 2024 behandlet klage af 7. oktober 2024 indgivet af Konservativ Ungdom ved advokat [*] over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 9. september 2024 om aktindsigt.
Tipsungdomsnævnet har besluttet at hjemvise Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 9. september 2024.
Sagsfremstilling
Advokat [*] har på vegne Konservativ Ungdom (klager) i e-mail af 21. august 2024 til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) som opfølgning på tidligere anmodning om aktindsigt anmodet om følgende:
”På den baggrund skal jeg hermed anmode om aktindsigt i ethvert dokument i relation til en sådan kontakt med Tipsungdomsnævnet angående min klient.”
Ved sådan kontakt i mailen henvises dels til mail af 24. juni 2024 fra DUF til Tipsungdomsnævnet, hvor det er anført:
”Konservativ Ungdom er udtaget til ekstern kontrol iht. tilskudsbekendtgørelsens § 37, stk. 2. Beslutningen er taget med baggrund i den usikkerhed, der er opstået ved KU’s registrering af medlemmer og lokalforeningsaktiviteter i forbindelse med den eksterne kontrol og sagsbehandlingen af deres ansøgning om driftstilskud af 31. maj 2023.”
Der henvises dels til en telefonisk drøftelse primo juli 2024 mellem klager og DUF, idet det i anmodningen er anført:
”Samtidig har DUF en uge efter afgørelsen [27. juni 2024] henvendt sig til min klient [klager], hvor DUF oplyste, at DUF af egen drift har været i kontakt med Tipsungdomsnævnet i relation til DT-A-2023-0744, hvor DUF har orienteret Tipsungdomsnævnet om sagen, herunder den i afgørelsen eventuelle politianmeldelse.”
I anmodningen er endeligt, at anført, at anmodningen:
”… omfatter samtlige dokumenter, der er indgået til eller oprettet af DUF som led i administrativ sagsbehandling, herunder men ikke begrænset til f.eks. telefonnotater, opkaldslister, opfølgende korrespondance m.v.”
DUF traf 30. august 2024 afgørelse om anmodningen om aktindsigt, idet følgende blev anført:
”DUF har behandlet jeres anmodning og vurderet, at den vedrører sagen med sagsnummer DT-A-2023-0744. DUF har gennemgået sagen og vurderet at vi kan imødekomme jeres anmodning fuldt. De dokumenter og oplysninger, der meddeles aktindsigt i, er vedlagt som bilag.”
Samme dag tilskrev klager på ny DUF og anførte:
”Jeg kan ikke se, at vi har modtaget telefonnotatet fra telefonsamtalen mellem DUF og min klient [klager] ugen efter DUF’s afgørelse [27. juni 2024].”
Dette førte til, at DUF 9. september 2024 traf ny afgørelse om anmodningen, idet følgende blev anført:
”DUF meddeler delvis aktindsigt i materialet omfattet af aktindsigtsanmodningen.”
DUF’s afgørelse af 30. august 2024 blev således trukket tilbage og der blev anført følgende begrundelse:
”Ved e-mail af 30. august 2024 traf DUF afgørelse vedrørende jeres anmodning om aktindsigt af 21. august 2024. Ifølge afgørelsens ordlyd blev jeres anmodning om aktindsigt imødekommet fuldt ud. […]
Ved e-mail af 30. august 2024 anmodede I om at modtage et telefonnotat fra en telefonsamtale, som efter det oplyste blev afholdt ugen efter, at DUF traf afgørelse vedrørende Konservativ Ungdoms Landsorganisations ansøgning om driftstilskud om international refusion af 31. maj 2023. Vi har gennemgået vores arkiver, og der synes ikke at foreligge et sådant telefonnotat.
Ved vores gennemgang af vores arkiver er vi blevet opmærksomme på endnu et dokument, som er omfattet af jeres anmodning om aktindsigt. Dokumentet er en e-mail af 4. juli 2024, hvormed DUF orienterer Tipsungdomsnævnet om, at DUF har politianmeldt Konservativ Ungdoms Landsorganisation. Dokumentet fremsendes sammen med nærværende brev.”
Det er videre anført, at DUF’s begrundelse af at begrænse aktindsigten er følgende:
”Det er DUF’s vurdering, at de overstegne oplysninger er undtaget fra aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 15b, nr. 2. Ifølge bestemmelsen viger retten til aktindsigt for hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.
DUF har overvejet, om de undtagne oplysninger skal udleveres i medfør af meroffentligheds-princippet, jf. FVL § 10. DUF har foretaget en afvejning af på den ene side hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser over for den interesse, som I må antages at have i, at der meddeles aktindsigt i oplysningerne. DUF har på baggrund heraf ikke fundet grundlag for at give aktindsigt ud fra princippet om meroffentlighed.”
Baseret på DUF’s afgørelse rettede klager 10. september henvendelse til DUF via e-mail for nærmere at få redegjort for, hvorfor DUF har truffet ny afgørelse, hvor anmodningen ikke imødekommes fuldt ud, hvorfor der er sket ekstrahering af DUF’s mail af 4. juli 2024 til Tipsungdomsnævnet, og hvad der blev orienteret om på samtalen mellem parterne primo juli 2024. DUF svarede klager ved e-mail af 23. september 2024. Klager klagede over DUF’s afgørelse 7. oktober 2024.
Klagers anbringender
Klager er i sin klage af 7. oktober 2024 og i supplerende indlæg af 30. oktober 2024 fremkommet med sine anbringender i forhold til klagen, der vedrører afgørelsen af aktindsigt i e-mail af 4. juli 2024 fra DUF til Tipsungdomsnævnet.
Klager har anført, at DUF ved afgørelsen af 9. september 2024 anvendte en anden fortolkning/forståelse af aktindsigtsanmodningen, hvormed aktindsigtsanmodningens omfang og materielle indhold blev indskrænket sammenholdt med afgørelsen af 30. august 2024. Allerede derfor burde denne senere afgørelse af 9. september 2024 betragtes som bebyrdende, hvilket yderligere understøttes af, at der konkret ikke blev meddelt fuld aktindsigt modsat afgørelsen af 30. august 2024. Det er ikke muligt at udlede, hvorvidt DUF’s indskrænkning af aktindsigtens omfang relaterer sig til selve ekstraheringen af det enkelte dokument eller om indskrænkningen er et udtryk for, at DUF ikke betragter forholdet om politianmeldelsen, som omfattet af aktindsigtsanmodningen.
Klager har noteret sig, at ved den nye afgørelse af 9. september 2024 blev der fremsendt et nyt dokument, der imidlertid var stærkt ekstraheret under DUF’s henvisning til forvaltningslovens § 15 b, nr. 2. Klager finder – ud fra DUF’s begrundelse – at der retteligt er tale om en undtagelse i medfør af forvaltningslovens § 15 b, nr. 1. Det er klagers vurdering, at undtagelsen i forvaltningslovens § 15 b, nr. 1, konkret ikke finder anvendelse, herunder at der – klager bekendt – ikke verserer en politisag.
Klager rettede 10. september 2024 henvendelse til DUF om afgørelsen af 9. september 2024. Det blev anført, at DUF’s tilbagekaldelse af afgørelsen af 30. august 2024 fremstår ubegrundet, idet den oprindelige aktindsigtsanmodning af 21. august 2024 var blevet imødekommet fuldt ud, mens den nye afgørelse af 9. september 2024 reducerede og omformulerede anmodningen uden en klar og saglig begrundelse. KU anmodede derfor DUF om en redegørelse for, hvordan DUF kan træffe en ny bebyrdende afgørelse, uden at der er ændret på afgørelsesgrundlaget.
Klager bemærker, at det forhold, at DUF ved genbehandlingen af aktindsigtsanmodningen fandt og efterfølgende eftersendte yderligere materiale, gør ikke afgørelsen af 9. september gunstig for klager. Det eftersendte materiale burde – som også anerkendt af DUF i afgørelsen af 9. september 2024 – have været inkluderet i afgørelsen af 30. august 2024, hvorfor klager allerede var berettiget til dette materiale. Der er således ikke tale om en mere gunstig afgørelse, da det manglende materiale burde have været medsendt ved første afgørelse.
De faktiske omstændigheder i sagen er, at DUF med afgørelsen af 30. august 2024 gav klager fuld aktindsigt. Da der senere blev opdaget yderligere dokumenter, som DUF vurderede skulle undtages fra fuld aktindsigt, blev hele afgørelsen af 30. august 2024 tilbagekaldt, og en ny afgørelse truffet den 9. september 2024, som alene gav delvis aktindsigt. Klager har dermed formelt ikke længere en afgørelse om fuld aktindsigt baseret på sin aktindsigtsanmodning af 21. august 2024, hvilket i sig selv bør anses som at der er truffet en ny bebyrdende afgørelse 9. september 2024.
Klager vurderer, at DUF’s fremgangsmåde ved at tilbagekalde den oprindelige afgørelse i stedet for at afsige en supplerende afgørelse vedrørende enkeltdokumenter, skaber usikkerhed om DUF’s behandling af klagers aktindsigtsanmodning. Retten til aktindsigt er sikret for borgere/foreninger, og klager stiller sig tvivlende overfor, om DUF behandler anmodningen i overensstemmelse med forvaltningsloven.
Klager finder det desuden uforståeligt, at DUF først opdagede det nye dokument efter en yderligere gennemgang af arkiverne. Dokumentet var en mail fra en kollega, afsendt to måneder før aktindsigtsanmodningen, og aktindsigtsanmodningen var i øvrigt simpel, ligesom DUF’s materiale herom må betegnes som forholdsvis begrænset.
Klager bemærker, at DUF’s anvendelse af undtagelsen i forvaltningslovens § 15 b, nr. 1 medfører en fortolkning, der potentielt giver forvaltningsmyndighederne mulighed for væsentligt at begrænse borgerens ret til aktindsigt. Dette kan betyde, at borgeren nægtes indsigt i grundlaget for en politianmeldelse, blot fordi anmeldelsen er foretaget – uanset om anmeldelsen fører til sigtelse eller tiltale. En sådan praksis synes næppe at være i overensstemmelse med bestemmelsens tilsigtede formål.
Klager er ikke bekendt med, at politiet har iværksat en efterforskning, og det er derfor klagers vurdering, at det eneste, der foreligger vedrørende en politisag, er DUF’s ensidige anmeldelse. Når der, som her, ikke verserer en politisag, kan forvaltningslovens § 15 b, nr. 1 ikke finde anvendelse. Det savner desuden hjemmelsgrundlag, hvis DUF tilbageholder oplysninger om de påståede lovovertrædelser, som DUF ensidigt mener, klager, subsidiært klagers ledelse, har begået. DUF’s vurdering må forventes at betyde, at klager nægtes indsigt i selve politianmeldelsen og ikke informeres om, hvilke lovovertrædelser klager konkret påstås at have gjort sig skyldig i. Dette udgør en forkert juridisk vurdering. Hvis politiet igangsætter en efterforskning og der senere rejses sigtelse eller tiltale, har den anmeldte alligevel ret til at blive gjort bekendt med grundlaget for anmeldelsen.
Klager bemærker endvidere, at klager konkret udgør en juridisk enhed, der også omfatter klagers ledelse. En politianmeldelse af enkeltpersoner i klagers ledelse vil derfor efter klagers vurdering være omfattet af klagers anmodning om aktindsigt.
Klager noterer sig også, at DUF ikke havde kunnet fremfinde det efterspurgte telefonnotat. Da klager konkret kan dokumentere, at DUF har rettet direkte henvendelse til klager, og at opkaldet varede 17 minutter, blev DUF anmodet om at redegøre for telefonsamtalen.
Klager har noteret sig, at DUF i flere tilfælde har henvendt sig direkte til klager og ikke til klagers advokat, hvilket klager finder kritisabelt og henviser til Karnovs note nr. 35 til lovbekendtgørelse 2014-04-22 nr. 433:
”Virkningen af partsrepræsentation er, at partsrepræsentanten træder i partens sted og dermed har partens rettigheder og forpligtelser (inden for den af parten meddelte bemyndigelse). Bl.a. kan partsrepræsentanten kræve partsaktindsigt, skal partshøres, og en afgørelse skal meddeles til repræsentanten […] Foreligger der egentlig partsrepræsentation, er myndigheden forpligtet til konsekvent at korrespondere med partrepræsentanten […].”
Klager kunne yderligere konstatere, at når afgørelsen af 30. august 2024 blev tilbagekaldt og erstattet af den nye afgørelse af 9. september 2024 (13 hverdage efter anmodningen), var aktindsigtsanmodning konkret ikke blevet besvaret inden syv hverdage. Klager anmodede DUF om at redegøre for årsagen til den længere sagsbehandlingstid, og hvorfor klager ikke var blevet orienteret om, at DUF havde overskredet fristen, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 2.
Det er klagers opfattelse, at DUF’s efterfølgende begrundelse af 23. september 2024 ikke tilstrækkeligt begrundede den nye afgørelse eller besvarede de stillede spørgsmål i øvrigt, hvorfor det fortsat er klagers opfattelse, at afgørelsen af 9. september 2024 er i strid med forvaltningsloven, idet der ikke kan træffes en ny bebyrdende afgørelse, og at klager på det foreliggende ikke har modtaget fuld aktindsigt i det eftersendte dokument.
Klager gør således gældende, at DUF har truffet en ny bebyrdende afgørelse og samtidig meddelt delvis aktindsigt i strid med forvaltningsloven. Klager ønsker derfor, at afgørelsen af 9. september 2024 ugyldiggøres, hvorefter klager i overensstemmelse med afgørelsen af 30. august 2024 gives fuld aktindsigt, subsidiært at sagen genoptages.
DUFs anbringender
DUF er 15. oktober 2024 fremkommet med sine bemærkninger til klagen. Klagen har ikke givet DUF anledning til at ændre afgørelsen af 9. september 2024 eller til at genbehandle sagen.
DUF har anført, at afgørelsen af 30. august 2024 blev tilbagekaldt, da DUF efter, at klagers anmodning om aktindsigt af 21. august 2024 blev imødekommet fuldt, ved yderligere gennemgang af DUFs arkiver, konstaterede at endnu et dokument var omfattet anmodningen. Derfor tilbagekaldte DUF afgørelsen, som blev erstattet af den nye afgørelse af 9. september 2024. Af denne afgørelse indgår dokumentet ’mail af 4. juli 2024’, som der gives delvis aktindsigt i, hvorfor anmodningen dermed ikke længere er imødekommet fuldt, men delvist.
DUF anfører videre, at tilbagekaldelsen var begrundet i, at klagers anmodning om aktindsigt ikke længere kunne anses for at være imødekommet fuldt, som ellers meddelt i den tilbagekaldte afgørelse, henset til, at det nye dokument delvist er undtaget aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 15b, nr. 1. Der er på ulovbestemt grundlag lempelige krav til tilbagekaldelser, som er til gunst for parten, hvis der er materiel hjemmel til afgørelsen og beslutningen er saglig. I dette tilfælde er tilbagekaldelsen af afgørelsen af 30. august 2024 til gunst for klager, idet organisationen med den nye afgørelse får adgang til mere materiale sammenholdt med den tilbagekaldte afgørelse.
I klagen anføres det, at DUF ikke har overholdt fristen for besvarelse af anmodningen om aktindsigt. DUF er først efter at havde sendt den tilbagekaldte afgørelse d. 30. august 2024 blevet opmærksom på, at mailen af 4. juli 2024 også var omfattet af klagers anmodning om aktindsigt af 21. august 2024. Dette er baggrunden for, at den nye afgørelse ikke er blevet meddelt inden for syv hverdage regnet fra den 21. august 2024, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 2.
DUF har ikke anlagt en anden forståelse eller fortolkning af aktanmodningen i afgørelsen af 9. september 2024 end i den første afgørelse. DUF har behandlet anmodningen ud fra samme forståelse som ved den tilbagekaldte afgørelse af 30. august 2024. DUF har derved hverken reduceret eller anlagt en anden forståelse af anmodningen.
DUF fastholder dermed sin afgørelse af 9. september 2024 om delvist at imødekomme klagers anmodning om aktindsigt af 21. august 2024. På det anførte grundlag finder DUF ikke anledning til at ændre sin afgørelse.
Retsgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 (Forvaltningsloven).
§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.
§ 9, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.”
§ 10, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 12-15 b. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.”
§ 15 b, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:
”Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til
1) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,”
§ 16, stk. 1 og stk. 2, har følgende ordlyd:
”Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.
Stk. 2. Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om partens anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den aktindsigtssøgende skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.”
Tipsungdomsnævnets afgørelse og begrundelse
Tipsungdomsnævnet finder, at det dokument, som uden overstregninger er efterspurgt af klager, og som delvist af DUF er blevet undtaget fra aktindsigt (e-mail af 4. juli 2024 fra DUF til Tipsungdomsnævnet) er omfattet af retten til aktindsigt, idet DUF’s sager om fordeling af udlodningsmidler, jf. § 5, stk. 4, i lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri § 5, stk. 4, er omfattet af forvaltningsloven.
Tipsungdomsnævnet finder ikke, at det efterspurgte dokument delvist kan undtages aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens § 15 b, stk. 1, nr. 1. Tipsungdomsnævnet hjemviser således DUFs afgørelse af 9. september 2024.
Tipsungdomsnævnet udtaler kritik af DUFs sagsbehandling, idet DUF ikke har udarbejdet notat om telefonsamtale 4. juli 2024, således at nævnet kan tage stilling til om § 13 i offentlighedsloven er overholdt, og idet DUF ikke har efterlevet reglerne om partsrepræsentation, jf. § 8 i forvaltningsloven.
Tipsungdomsnævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Med venlig hilsen
på Tipsungdomsnævnets vegne
Bente Hagelund
Formand