Årsberetning 2015

  1. Forord

Hermed afgiver Tipsungdomsnævnet sin beretning om Nævnets virksomhed i 2015.

Tipsungdomsnævnet blev oprettet for 21 år siden som følge af kritik af Dansk Ungdoms Fællesråds administration af tips- og lottomidlerne, idet det blev godtgjort, at kunstigt opskruede medlemstal i flere tilfælde havde ført til uberettigede høje tilskud til nogle organisationer.

Ved en ændring af Tips og lottoloven i 1995 blev der nedsat et uafhængigt nævn, Tips-ungdomsnævnet, der blev tillagt en række selvstændige beføjelser blandt andet:

at       udstede retningslinjer for midlernes fordeling

at       påse at retningslinjerne overholdes

at       godkende budget og regnskab for midlerne til Dansk Ungdoms Fællesråd og

at       behandle klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelser.

Ved en ændring af Tips- og Lottoloven i 2003 blev det bestemt, at tipsmidlerne til ung-domsformål skulle fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd efter regler fastsat af Dansk Ungdoms Fællesråd og godkendt af Tipsungdomsnævnet.

Tipsungdomsnævnet er det eneste nævn af sin art. Tilsynet med fordelingen og anven-delsen af tipsmidlerne samt behandling af klagesager uden for ungdomsområdet varetages af styrelser inden for de pågældende ministerområder. Tipsungdomsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Tipsungdomsnævnets sekretariatsvirksomhed er siden 2006 blevet varetaget af Lett Ad-vokatpartnerselskab. Sekretariatsfunktionen var med bistand fra Kammeradvokaten senest i udbud i 2010.

Folketinget vedtog i 2010 en lovpakke om delvis liberalisering af spillemarkedet med henblik på ikrafttræden 1. januar 2011. Lovens ikrafttræden blev dog udsat på grund af en statsstøttesag ved Europakommissionen om forskel i afgiftssatserne mellem visse fysiske spil og online spil. Imidlertid afgjorde Kommissionen, at der ikke var tale om ulovlig statsstøtte, hvorfor loven med nogen forsinkelse trådte i kraft 1. januar 2012.

  1. januar 2012 blev lovgivningen om spil i Danmark samlet i Udlodningsloven, lov af 2010-06-25 nr. 696 samt Spilleafgiftsloven, lov af 2010-06-25 nr. 698 og i Spilleloven, lov af 2010-07-01 nr. 848. Ved lovændring, lov af 2014-12-27 nr. 1528, blev gennemført en politisk aftale indgået i maj 2014, der bl.a. medførte, at udlodningen af midler til støtte af ungdomsformål blev flyttet fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet. Udlod-ningsloven med ændringer er senere samlet i lovbekendtgørelse af 2015-01-31 nr. 115.

Tipsungdomsnævnet skal i henhold til Udlodningsloven § 4, stk. 3, bestå af et juridisk uddannet medlem, en statsautoriseret revisor og et ungdomssagkyndigt medlem, som udpeges for en fireårig periode ad gangen og sammenlagt højst for otte år. Kulturmi-nisteren udpeger Tipsungdomsnævnets formand blandt de tre medlemmer.

Kulturministeren udpegede i 2011 følgende to medlemmer for en periode af fire år med mulighed for forlængelse i op til fire år, cand.jur. Hanne Bech Hansen som formand og statsautoriseret revisor Niels Thorning Villadsen som nævnsmedlem.

Kulturministeriet forlængede i marts 2015 beskikkelsen af Hanne Bech Hansen som formand og Niels Thorning Villadsen som nævnsmedlem frem til 31. marts 2019. 

Kulturministeren udpegede i 2012 følgende medlem for en periode af fire år med mulig-hed for forlængelse i op til fire år, højskoleforstander Kurt Villumsen som nævnsmedlem, idet udpegningen gælder frem til 31. december 2016.

Tipsmidlerne – det vil sige overskuddet i Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S – fordeles i henhold til Udlodningslovens § 3, stk. 1, idet 9,79 % går til støtte til ungdomsformål.

Tipsungdomsnævnet er løbende blevet holdt orienteret om Dansk Ungdoms Fællesråds arbejde med udarbejdelse af en ny tilskudsbekendtgørelse, som er blevet vedtaget og godkendt af Tipsungdomsnævnet i foråret 2016.

  1. Tipsungdomsnævnets virksomhed

Tipsungdomsnævnet er nedsat i henhold til Udlodningsloven, lovbekendtgørelse af 2015-01-31 nr. 115, jf. § 4, stk. 3.

Tipsungdomsnævnets virksomhed er ligeledes reguleret i Udlodningsloven, jf. § 4, stk. 2, 4 og 5. Loven er optrykt som bilag.

Tipsungdomsnævnets virksomhed reguleres endvidere af en forretningsorden. Forretningsordenen er medtaget som bilag.

I 2015 har der i Tipsungdomsnævnet været afholdt i alt fire møder.

Endvidere har Tipsungdomsnævnet afholdt fællesmøde med Kulturstyrelsen og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Arbejdet med denne årsberetning er færdiggjort ultimo maj 2016.

 

  1. Bekendtgørelse nr. 810 af den 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til samfundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte

Dansk Ungdoms Fællesråd yder i henhold til denne bekendtgørelse tilskud til ungdoms-organisationer i Danmark. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag. Efter bekendtgørelsen yder Dansk Ungdoms Fællesråd tilskud til ungdomsorganisationer i Danmark, nemlig

  • Samfundsengagerende organisationer baseret på individuelle medlemskaber
  • Foreningsengagerende organisationer baseret på individuelle medlemskaber
  • Samfunds- og foreningsengagerende organisationer baseret på kollektive medlemskaber
  • Samfunds- eller foreningsengagerende organisationer, der ikke lever op til medlems- eller lokalforeningsdefinitionen
  • Ungdomshandicaporganisationer
  • Nystartede samfunds- eller foreningsengagerende organisationer

  

Herudover yder Dansk Ungdoms Fællesråd anlægstilskud til landsorganisationer, der har modtaget driftstilskud de seneste fem år umiddelbart forud for tilskudsansøgningen, ligesom Dansk Ungdoms Fællesråd yder tilskud til initiativer og udviklingsarbejde til fremme af aktiviteter og projekter for og med børn og unge i og uden for foreningslivet, benævnt initiativstøtte. 

  1. Tipsungdomsnævnets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråd

Tipsungdomsnævnet fører tilsyn med, at Dansk Ungdoms Fællesråd følger de i tilskuds-bekendtgørelsen fastsatte regler for fordeling af ydelser og tilskud til ungdomsorgani-sationerne.

Tipsungdomsnævnet fører endvidere tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråd i relation til de tipsmidler, som Dansk Ungdoms Fællesråd modtager. Tilsynsvirksomheden består primært i en nærmere gennemgang af Dansk Ungdoms Fællesråds budget samt års-regnskab med henblik på en vurdering af, hvorvidt Dansk Ungdoms Fællesråds aktiviteter er inden for Dansk Ungdoms Fællesråds formålsparagraf. Tipsungdomsnævnet kan, hvis det undtagelsesvis skønner det nødvendigt, fastsætte størrelsen af det beløb, som Dansk Ungdoms Fællesråd kan anvende til administration og fordeling af tipsmidlerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for sine medlemsorganisationer.

Dansk Ungdoms Fællesråd har i 2015 foretaget seks eksterne revisionskontroller vedrø-rende udvalgte ungdomsorganisationers ansøgningsgrundlag. Tipsungdomsnævnet har gennemgået disse revisionskontroller og behandlet rapporterne i tilknytning hertil på sine møder. Alle revisionsrapporter var tilfredsstillende og gav ikke Nævnet anledning til be-mærkninger.

Tipsungdomsnævnets kontrol af Dansk Ungdoms Fællesråd har ikke i 2015 givet anled-ning til kritik. Dette gælder såvel sagsbehandlingen, budgettet for 2016 som Dansk Ungdoms Fællesråds overholdelse af Forvaltningsloven m.m. 

  1. Klagesager

Tipsungdomsnævnet har i 2015 modtaget fire nye klagesager og har i året behandlet og afsluttet fire klagesager.

Af de behandlede sager, har tre vedrørt bevilling af driftstilskud. Tipsungdomsnævnet har stadfæstet disse tre afgørelser. Den fjerde sag har vedrørt kategorisering samt fortolknin-gen/definitionen af parametre.

En væsentlig del af klagesagerne har omhandlet de ansøgende organisationers fortolkning af tilskudsbekendtgørelsens kategorisering som samfundsengagerende og forenings-engagerende. Tipsungdomsnævnet er opmærksom på, at denne kategorisering fremover vil blive ændret som led i den nye tilskudsbekendtgørelse.

Klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse skal indbringes for Tipsungdoms-nævnet senest fire uger regnet fra dateringen af den pågældende afgørelse. I henhold til praksis lægges det til grund, at klager har modtaget Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse dagen efter afgørelsens datering, idet Tipsungdomsnævnet samtidig lægger til grund, at brevet afsendes fra Dansk Ungdoms Fællesråd samme dag, som brevet dateres.

Senest fire uger fra modtagelsen af klagen betyder således, at klagen skal være hos Tips-ungdomsnævnet inden for normal kontortid, senest på selve fire ugers-dagen fra mod-tagelsen af afgørelsen. Klager, som modtages på fire ugers-dagen efter normal kontortid, betragtes son indleveret for sent.

Klager har bevisbyrden for, at klagen er indbragt rettidigt. Tipsungdomsnævnets formand har dog i et enkelt tilfælde dispenseret fra klagefristen, da der var tale om en ganske kort overskridelse af fristen, og da der i øvrigt ikke var modstridende hensyn.

På Tipsungdomsnævnets hjemmeside (www.tipsungdomsnaevnet.dk) kan færdigbehandlede klagesager ses.

  1. Dansk Ungdoms Fællesråds fordelingsregnskab

Dansk Ungdoms Fællesråd har i perioden 1. januar til 31. december 2015 bevilget driftstilskud til 72 organisationer.

Som bilag til årsberetningen er optrykt en oversigt over, hvilke organisationer Dansk Ungdoms Fællesråd har bevilget driftstilskud samt størrelsen af de bevilgede tilskud.

I øvrigt henvises til Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside www.duf.dk, hvor der kan læses nærmere om driftstilskud, anlægstilskud og initiativstøtte ydet i 2015. 

  1.  Tipsungdomsnævnets regnskab og budget

Tipsungdomsnævnet har i 2015 haft udgifter på 725.805 kr. Heraf udgjorde vederlag til nævnsmedlemmerne 165.473 kr. og sekretariatsassistance inkl. moms 550.000 kr. Års-regnskabet 2015 er vedhæftet som bilag.

Tipsungdomsnævnets budget 2016 er på kr. 733.613, og er vedhæftet som bilag.

  1.  Sekretariatet

Sekretariatsfunktionen for Tipsungdomsnævnet varetages af LETT Advokatpartner-selskab, Rådhuspladsen 4, 1550 København V, i henhold til kontrakt med Tipsung-domsnævnet.

København, 31. maj 2016

                                                                                                                                    

Hanne Bech Hansen                  Niels Thorning Villadsen                                            Kurt Villumsen

Formand