Klage 208 – Klage over DUFs reduktion i bevilling af driftstilskud

Dansk Blindesamfunds Ungdom
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

10. februar 2017

Tipsungdomsnævnet har 10. februar 2017 behandlet Dansk Blindesamfunds Ungdoms klage af den 27. oktober 2016 over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse om reduktion i bevilling om driftstilskud set i forhold til tidligere modtagne bevillinger.

Tipsungdomsnævnet har besluttet at stadfæste Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 27. oktober 2016.

Sagsfremstilling

Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) har ved ansøgning af 3. maj 2016 ansøgt om driftstilskud til samfundsengagerende og foreningsengagerende organisationer samt retningslinjer for initiativstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 29. juni 2011 med senere ændringer (Tilskudsbekendtgørelsen), kap. 6, der vedrører ungdomshandicaporganisationer.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har 27. oktober 2016 behandlet sagen og truffet afgørelse om, at yde DBSU et driftstilskud på 435.000 kr., der er en reduktion af DBSUs tildelte bevillinger af driftstilskud i forhold til tidligere år.

DBSU har ved brev af 23. november 2016 klaget over DUFs afgørelse og i den forbindelse fremført følgende til støtte for klagen.

I relation til DUFs bemærkning om, at det faldende tilskud skyldes DBSUs faldende medlemstal anføres, at DBSU er en handicaporganisation og derfor er baseret på, at potentielle medlemmer med nedsat syn findes. Baggrunden for det faldende medlemstal er et vigende rekrutteringsgrundlag, da der i dag fødes væsentligt færre børn med synshandicap end for blot få år siden.

Der er i dag i Danmark ca. 3.000 unge under 30 år med nedsat syn. For halvdelen gælder, at synshandicappet ikke er deres primære funktionsnedsættelse. I modsætning til andre ungdomsorganisationer har DBSU ikke mulighed for at søge medlemmer blandt hele Danmarks ungdom. I forholdet mellem potentielle og reelle medlemmer gælder, at DBSU favner ca. 1:10, hvilket bør være et relevant kriterie.

I relation til DUFs bemærkning om, at DBSU ikke har været i stand til på lokalt plan i udpræget grad at øge aktivitetsniveauet, fremhæves, at DBSU består af to regioner, nemlig Øst og Vest og dækker således relativt store geografiske områder. En sammenligning med DUFs øvrige medlemsorganisationer uden hensyntagen til DBSUs særlige medlemssammensætning fører til en forkert bedømmelse af DBSUs aktiviteter. Da medlemstallet er begrænset, kræves en større procentvis deltagelse før et arrangement meningsfuldt kan afholdes, og DBSU ønsker ikke at afholde aktiviteter, hvor kun to-tre medlemmer deltager.

I relation til DUFs bemærkninger om, at DBSU anvender en uforholdsmæssig stor del af sine midler på sociale aktiviteter, anerkender DBSU, at der særligt i de senere år har været fokus på det sociale islæt. Et socialt aspekt udelukker dog ikke et fagligt indhold. En tur til fx en middelalderby, som region Øst afholdt i 2015 indeholder både sociale og faglige elementer. Unge uden syn kan ikke tage på museum og få samme indblik som andre i fx middelalderens historie og effekter. For at et medlem kan tilegne sig historisk viden er det nødvendigt, at der træffes særlige aftaler om fremvisning og adgang til en given udstilling.

Selv i forbindelse med sociale arrangementer kræves således en særlig arrangementstilrettelæggelse, og det er et ønske for DBSU at gøre det muligt for sine medlemmer at disse kan få oplevelser, som ikke havde kunnet lade sig gøre som privatpersoner. Sådanne oplevelser kan være sociale, fx paintball – men dette kræver også særlige rammer og således, at spillet sker på medlemmernes præmisser.

DUF er ved brev af 9. december 2016 kommet med sine bemærkninger til DBSUs klage. DUF fremhæver, at DUF er opmærksom på at ungdomshandicaporganisationerne står over for en række særlige udfordringer, når det kommer til bl.a. rekrutteringsgrundlag og aktivitetstyper. DUF sammenligner derfor heller ikke uden videre ungdomshandicaporganisationerne direkte med alle de øvrige tilskudsmodtagende organisationer. Dette understreges også af, at der netop findes særlige tilskudsregler for ungdomshandicaporganisationerne mht. udbredelse og aktivitetstype. Det er således disse krav, som DUF har vurderet klagers ansøgning på baggrund af.

I forhold til DBSUs bemærkning om, at DBSU er en handicaporganisation, og at det faldende medlemstal primært skyldes et vigende rekrutteringsgrundlag, er DUF bevidst om, at DBSU – sammen med de øvrige ungdomshandicaporganisationer – står over for en særlig udfordring i forhold til rekrutteringsgrundlaget. Dette er bl.a. også årsagen til, at minimumskravene for antal medlemmer og lokalforeninger/lokalt arbejde for at være tilskudsberettiget er lavere sat for disse organisationer end for øvrige tilskudsmodtagende organisationer. DUF fastholder dog, at et fald på ca. 20 % i medlemstallet som er sket for DBSU bør have konsekvenser for tilskuddet i form af en reduktion uagtet, at rekrutteringsgrundlag er begrænset.

DUF bemærker yderligere, at forholdet mellem rekrutteringsgrundlag og indmeldte medlemmer ikke umiddelbart er fremgået af ansøgningsmaterialet til DUF, hvorfor det heller ikke er indgået i vurderingsgrundlaget. DBSU ligger derudover højt i tilskudsrammen sammenlignet med de øvrige ungdomshandicaporganisationer, ikke mindst set i forhold til medlems- og lokalforeningstal.

I forhold til DBSUs bemærkning om, at DBSUs lokalforeninger dækker relativt store geografiske områder, og en sammenligning af DBSU med de øvrige tilskudsmodtagende organisationer uden skelen til DBSUs egenart, vil føre til en forkert bedømmelse af foreningens aktiviteter fremhæver DUF, at der i tilskudsreglerne er taget højde for ungdomshandicaporganisationernes egenart i og med, at der er indskrevet særlige krav for disse. Allerede derfor sammenligner DUF ikke ungdomshandicaporganisationerne, herunder aktivitetsniveau- og -type direkte med de øvrige tilskudsmodtagende organisationer.

DUF ønsker ikke, at DBSU skal gennemføre aktiviteter, hvor kun meget få medlemmer deltager. Dog ser DUF ikke automatisk denne problemstilling som værende relateret til medlemstallet. DBSU havde i 2015 252 medlemmer (herunder 181 under 30 år) fordelt på to lokalforeninger. DUF bemærker at det gennemsnitligt er væsentlig flere medlemmer end hvad mange lokalforeninger i øvrige tilskudsmodtagende organisationer har, og mange af disse formår stadig at holde aktiviteter, der tiltrækker et større antal medlemmer. DUF er derfor tilbøjelig til snarere at opfatte denne konkrete problemstilling som et udtryk for, at DBSU burde kigge på, hvordan DBSU, dels kan engagere sine medlemmer yderligere, dels kan tilbyde aktiviteter, som medlemmerne finder relevante og attraktive.

DUFs vurdering af, hvad der anses som en lokal aktivitet afhænger ikke umiddelbart af størrelsen på en lokalforenings geografiske opland. En lokal aktivitet er i DUFs optik en aktivitet, der afholdes for, af og med lokalforeningens medlemmer. DUF har i den forbindelse tidligere gjort DBSU eksplicit opmærksom på det potentielt problematiske i det lave lokale aktivitetsniveau. I bevillingsskrivelsen i 2014, hvor DBSU fik bevilget en toårig bevilling, skrev DUF således følgende:

”Ved fastsættelsen af det skønsmæssige beløb har DUF lagt særlig vægt på eventuelle ændringer af forhold nævnt i tilskudsreglernes § 30. Da DUF har fundet, at der ikke har været væsentlige ændringer sammenlignet med sidste ansøgning, er bevillingens størrelse uændret. DUF noterer sig at jeres lokale aktivitetsniveau er meget lavt. Hvis I i fremtiden skal modtage driftstilskud fra DUF bør I opprioritere de lokale aktiviteter for og med medlemmerne, så disse når et højere niveau”.

Ifølge DBSUs bilag til tilskudsansøgningerne i 2014 og 2016 fremgår det, at der ved ansøgningen i 2014 havde været 10 landsarrangementer, syv arrangementer i region Vest og fem arrangementer i region Øst. Ved ansøgningen i 2016 havde der været fem landsarrangementer, syv arrangementer i region Vest og syv arrangementer i region Øst. Det er således DUFs vurdering, at DBSU, på trods af DUFs kraftige opfordring i 2014, ikke i udpræget grad har formået at hæve antallet af lokale aktiviteter.

DUF har fremhævet, at DUF ikke blot kigger på antallet af aktiviteter, men også aktivitetstypen. DUF lægger i den forbindelse vægt på, at de afviklede aktiviteter i overvejende grad er formålsbestemte. For ungdomshandicaporganisationerne gælder det endvidere, at ”Disse kan tillige, men ikke udelukkende være af social karakter, såfremt aktiviteternes karakter kan begrundes i medlemmernes handicap”, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3. Ungdomshandicaporganisationer kan i den forbindelse i højere grad end andre tilskudsmodtagende organisationer havde sociale aktiviteter, men det er for DUF ikke nok, hvis aktivitetsoversigten udelukkende udgøres af disse.

I forhold til DBSUs bemærkning om andelen af sociale aktiviteter samt udgifterne brugt herpå, har DUF noteret, at DBSU selv anerkender, at der de seneste år primært har været fokuseret på sociale aktiviteter, idet DBSU efterspørger, hvilke aktivitetstyper DUF anser som værende henholdsvis faglige og sociale, samt hvad DUF anser for en uforholdsmæssig del af foreningens udgifter. DUF bruger ikke nogen definition af” faglige” aktiviteter, men skelner grundlæggende mellem aktiviteter, der i overvejende grad er formålsbestemte i forhold til organisationernes egne almennyttige formål og aktiviteter, der i overvejende grad er af social karakter og uden videre formål end den sociale sammenkomst.

DUF er i den forbindelse af den opfattelse, at aktiviteter som fx julefrokost, fællesspisning og restaurantbesøg samt sommerhusture uden tydeligt angivet formålsbestemt indhold er at betragte som værende af ren social karakter – som ikke i det af DBSU fremlagte er tydeligt begrundet i medlemmernes handicap. Modsat er aktiviteter som tager tydeligt afsæt i organisationens formålsbestemmelse. Dette kunne i det konkrete tilfælde være fx arrangementer der giver medlemmerne mulighed for at advokere for ”indflydelse i politiske, kulturelle, sociale, uddannelses- og erhvervsmæssige sammenhænge” som det fremgår af DBSUs formålsbeskrivelse, aktiviteter der styrker medlemmernes livskvalitet gennem fx erfaringsudveksling og/eller oplæg, der sætter fokus på nogle aktuelle udfordringer, som medlemmerne måtte opleve, oplysende arrangementer i lokalområdet eller aktiviteter med et almendannende indhold, jf. formålsbestemmelsen, som fx den omtalte tur til middelalderbyen.

DUF fremhæver, at det i udgangspunktet er uproblematisk, at organisationerne afvikler fester og andre primært sociale prægede aktiviteter, da de kan være nok så vigtige for det sociale sammenhold i foreningen. Hvis disse ikke i væsentlig grad opvejes af en betydeligt mængde tydeligt formålsbestemte aktiviteter opstår der dog som i dette tilfælde en situation som DUF nødvendigvis må forholde sig til. Driftstilskuddet fra DUF udbetales i den forbindelse til organisationernes frie disposition til brug for landsorganisationernes centrale formålsbestemte arbejde jf. tilskudsbekendtgørelsens § 4. DUF kan derfor heller ikke sætte et konkret tal eller procentsats på, hvornår noget er uforholdsmæssigt stort. DUF har dog som eksempel fremhævet at udgiftsposter som ”social arrangement”, ”bodyflight”, ”julefrokost” og ”Lalandia”, tegner sig for nogle i DUFs optik relativt tunge udgiftsposter, ikke mindst i forhold til den samlede omsætning.

DUF er bevidst om, at det kan kræve særlig støtte at give unge med et handicap mulighed for fx at spille paintball eller tage i badeland. Dette er bl.a. også baggrunden for, at ungdomshandicaporganisationerne i højere grad end andre tilskudsmodtagende organisationer kan have aktiviteter af primært social karakter. Men denne type aktiviteter udgør langt hovedparten af DBSUs lokale aktiviteter afholdt i 2015, hvilket DBSU også selv nævner. Det fremgår af tilskudsreglerne, at aktiviteterne, hverken nationalt eller lokalt, udelukkende kan være af social karakter.

Det er DUFs vurdering, at andelen af aktiviteter af mere tydelig formålsbestemt karakter er yderst begrænset, som også anført i bevillingsskrivelsen, hvilket DUF endnu engang har fundet anledning til at indskærpe over for organisationen i forbindelse med bevilling tildelt i 2016. Da det ikke er første gang, at DUF har måttet indskærpe dette, har DUF fundet det berettiget, at det ligeledes skulle have direkte tilskudsmæssige konsekvenser. DUF er derudover blevet nødt til at nedsætte tilskuddene med 5 %, hvilket også har haft negativ indvirkning på tilskuddet til DBSU. DUF har derfor ikke fundet anledning til at genbehandle sagen eller at omgøre afslaget.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 810 af 29. juni 2011 om ydelse af tilskud til samfundsengagerende og foreningsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte, kap. 6, om ungdomshandicaporganisationer.

§ 28, stk. 1, har følgende indhold:

”Driftstilskud ydes til organisationer, der primært organiserer og repræsenterer unge handicappede i Danmark.”

§ 29, stk. 2, har følgende indhold:

”Det en forudsætning for, at det lokale arbejde kan medregnes i tilskudsgrundlaget, at der er regelmæssige lokalt iværksatte aktiviteter i overensstemmelse med landsorganisationens vedtægter. …”

§ 30 har følgende indhold:

”Alle tilskudsberettigede organisationer tildeles et skønsmæssigt tilskud i henhold til de enhver tid gældende takster. Som baggrund for tilskuddets størrelse indgår bl.a. en vurdering af organisationens størrelse, udbredelse, omfanget af aktiviteter på landsplan, internationale aktiviteter, egenfinansiering samt budget og formueforhold.

Stk. 2. I tilskudsudmålingen indgår desuden en egentlig vurdering af organisationens aktiviteter. Disse kan tillige, men ikke udelukkende være af social karakter, såfremt aktiviteternes karakter kan begrundes i medlemmernes handicap.

Stk. 3. Såfremt organisationen i det efterfølgende år opfylder tilskudskriterierne, kan tilskuddet maksimalt nedsættes med en tredjedel i forhold til det foregående år, jf. § 16.”

Begrundelse

Tipsungdomsnævnet tilslutter sig DUFs begrundelse for den foretagne reduktion af bevillingen af driftstilskud for DBSU set i forhold til tidligere bevillinger.

Tipsungdomsnævnet har i sin afgørelse således ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det af DUF foretagne skøn, herunder i relation til medlemstal, aktivitetsniveau og andelen af sociale aktiviteter. Tipsungdomsnævnet har også noteret sig, at DUF allerede i forbindelse med den to-årige bevilling i 2014 opfordrede DBSU til at have fokus på de lokale aktiviteter.

Tipsungdomsnævnet stadfæster derfor Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelse af 27. oktober 2016.

Tipsungdomsnævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Med venlig hilsen
på Tipsungdomsnævnets vegne

Linda Nielsen
Formand